Dansk
Gamereactor
previews
Total War Saga: Thrones of Britannia

Total War: Thrones of Britannia

Jonathan rejste til England for at besøge Creative Assembly, og for at se Total War: Thrones of Britannia i aktion!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

I år 878 var danskerne en sand magtfaktor i England. Det er svært for mig, som jeg sidder i et fly på vej til London, at forestille mig, at vores lille land for knap 1200år siden, yndede at plyndre og hærge i England. Det tog om sig i en sådan grad, at Danerne var lige ved at være de største herskere i et tumult Storbritannien. Omkring år 878 blev denne magtstruktur dog sprunget vidt åben, og pludselig så alle fraktioner og klaner sit snit til at tildrage sig magt, og måske endda trone over et samlet britisk kongerige. Denne historiske periode danner rammen for Creative Assembly's nyeste Total War.

Thrones of Britannia er en smule anderledes, end hvad vi er vant til at se. Det er ikke en udvidelse af noget eksisterende spil, men bygger videre på den grundlæggende kode og motor fra Total War. Attila. Denne beslutning tog Creative Assembly, da de havde mange forskellige ideer som lå så tæt på den historiske periode, hvor Attila udspiller sig, at der ikke var grund til at skabe et helt nyt fundament. Ud af denne tanke kom altså konceptet: Total War Saga. Et koncept hvor fokuspunktet bliver snævret ind fra en stor global krig, til en mere lokalhistorisk konflikt, hvor udfaldet kunne være gået i mange forskellige retning. Valget faldt på konflikterne omkring 878, da det både er en periode, hvor der er mange forskellige spillere på banen, men også en periode som lige for tiden er populær i TV og andet populærkultur. Creative Assembly forsikrer dog spillere af Attile om, at der ikke bare er tale om en udvidelse til fuld pris, men et spil som udvider mekanikkerne og tilbyder en masse nyt indhold. Vi fik lov til at prøve kræfter med alt dette ved et preview-event i England for nyligt.

Mide er en lille keltisk klan i det centrale Irland, som mener, at tiden er inde til, at de kalder sig selv for herskere af den grønne ø og udnævner deres egen konge. Denne lille baggrundshistorie får man præsenteret i en charmerende lille introsekvens. En lille tegnefilm præsenteret i en kunstnerisk stil inspireret af tiden. På trods af charmen, fandt jeg den dog en smule 'cartoony', og lidt for tuttenuttet til det blodbad som efterfølgende skal udspille sig. Det strategiske kort, som alle spillere af Total War er bekendt med, ligner sig selv umiddelbart i funktion. Selvom spillet kun udspiller sig i Storbritannien er kortet dog ikke småt. Måske er det lidt mindre end Attila, men ved rent og skært øjemål, vil jeg ikke mene, det er meget. Der er masser af provinser, man kan gå i kast med at erobre. Miljøet variere naturligvis ikke meget i klima, men i stedet har CA fokuseret på at lave mange varierede slagmarker. Siege-battles har især fået særbehandling. Fæstningerne bliver ikke udbygget på samme måde, som vi kender det, hvilket har givet udviklerne mulighed for at skabe unikke fæstninger for hver by.

Total War Saga: Thrones of Britannia
Total War Saga: Thrones of BritanniaTotal War Saga: Thrones of Britannia

På den ene side kan man sige, at det generelle visuelle udtryk er som det skal være, men min oplevelse var, at det kunne være svært at differentiere imellem forskellige steder, fraktioner og enheder. Vi har ikke at gøre med kulturer som ligger langt fra hinanden, og derfor ligner de naturligvis også hinanden i deres udtryk, men det kunne af og til være en smule forvirrende. Det samme gjorde sig gældende i menuerne. Disse er dog ikke færdigudviklet, så det er svært at sige, hvad der bliver erstattet, og hvad der kommer til at bliver. Det kan være en smule irriterende og forvirrende at finde rundt i ens noble karakterer, da de udover deres navne ligner meget hinanden på deres portrætter.

Umiddelbart er der på nuværende tidspunkt ikke meget nyt at sige om selve kampene. Du har dine sædvanlige enheder: kavaleri, nærkamp, distance og en måske en kombination her imellem. AI'en lod til at være som den plejer: Kompetent, men af og til snotforvirret. De mest markante ændringer i Total War Saga, finder man på den større strategiske bane. Det første som vil springe i øjnene, er ændringerne til rekrutteringssystemet. Man behøver ikke længere være i et specielt område for at mønstre soldater. Man kan mønstre alle typer af enheder til enhver tid, givet at man har ressourcerne. Soldaterne kræver penge og mad, men har man det, skal de nok blive ved med at kæmpe. Til gengæld bliver de kun rekrutteret med 25% af deres fulde styrke. Man skal altså vente et par runde, før man har en fuld kampklar enhed. Dette er naturlig konsekvens af at kunne kalde soldater ind fra de lokale gårde og landsbyer, og de derfor mangler erfaring. Krig og konflikt er et mere påtrængende faktum i dette spils scenarie, og derfor er der ikke den samme tid til træning af tropper og udvikling af ny teknologi. Dette ses også tydeligt i ændringer til teknologitræet. De forskellige teknologier er ikke afhængige af forskellige bygninger, som det ofte har været tilfældet tidligere, men derimod af den erfaring man får igennem ens handlinger. Eksempelvis skal man rekruttere ti enheder med sværd, før man får adgang til teknologi, som lader en få bedre nærkampsenheder.

I og med, at det konfliktprægede område er blevet mindre, er der sket en del ændringer til provinser. På dette tidspunkt i historien er Storbritannien ikke fyldt med store byer, men landsbyer og gårde som ikke er beskyttet. Derfor består hver provins som regel kun af en by - en fæstning - og to-tre mindre bebyggelser. De store byer fungerer nogenlunde som vi kender dem, med en form for 'rådhus' som kan opgraderes. Jo mere det opgraderes, desto flere forskellige bygninger kan der konstrueres. De mindre landsbyer derimod kan man kun fokusere i en retning. Det vil sige, at de producerer en eller anden form for ressource, måtte det være mad eller materialer. Derudover er de ikke beskyttet af en udstationeret styrke. Altså kan fjenden til enhver tid smutte ind og forstyrre ens planer og erobre disse. Dette tiltag virker ganske lovende, da det giver mulighed for små stikangreb, og tvinger en ud i anderledes strategiske overvejelser. Man kan altså ikke opføre sig som en langsomt voksende skildpadde på samme måde som tidligere.

Ifølge CA selv har de lagt mere vægt på historie og karakterer. Karaktererne kender vi fra Attila. Man kan tilskrive dem forskellige roller i ens rige for at holde ro og orden, og man har en konge. Disse folk kan gifte sig med folk fra andre klaner og danne alliancer og styrke ens magt. Desuden får de børn osv. Fokusset er i denne omgang lagt på at få dem til at agere mere troværdigt i forhold til deres personlighed. Det vil sige, at en krigerlysten viking måske ikke er den mest pålidelige allieret, hvis man ønsker mindre krig, da man godt kan regne med, at han vil ud og have blod på sin økse. Hvor vidt dette rent faktisk gør sig gældende, kan jeg ikke svare på endnu, da jeg ikke havde nok tid med spillet til at se dette i funktion, men det er et løfte som CA står meget stærkt på. Disse karakterer er fordelt på ti fraktioner, som igen er fordelt på fem forskellige kulturer. Hver kultur og fraktion har deres egne bonusser og mål. Eksempelvis har Mide, den klan vi spillede som, en årlig festival, hvor ens befolkning gerne ser, at der er fred. Man behøver ikke holde den, men tør man virkelig svigte folket på den måde?

Total War Saga: Thrones of Britannia
Total War Saga: Thrones of BritanniaTotal War Saga: Thrones of Britannia

Dette fører til det sidste store tiltag: Warfevour. Dette er en mekanik som gør sig konstant gældende, uanset hvad du foretager dig. Grundlæggende fortæller det spilleren, hvor glad din befolkning er, for den krig du fører. Så længe man vinder, bør den ikke være det store problem, men befolkning kan blive udmattet, og dette kan føre til uroligheder og i sidste ende oprør. Det er altså en vital del af at holde et 'sundt' kongerige. Man har de samme muligheder for at gå fredeligt frem i form af diplomati. Den eneste ændring jeg lagde mærke til her, var, at man ikke længere kan lave en handelsaftale. Den indgår automatisk, hvis man indgår en alliance, da det vil følge naturligt, at man derved også handler med hinanden.

Total War Saga: Thrones of Britannia er et spil, som alle fans af de historiske Total War-spil bør holde øje med. Fokusset på en specifik og mere snæver periode virker rigtig interessant om end knap så episk som storebroren Attila (eller den formidable Warhammer-serie for den sags skyld). At være en del af en så specifik konflikt synes at være en naturlig udvikling af formularen, og at fundamentet ligger på en allerede skabt motor, gør at man kan forestille sig mange andre mindre perioder kan blive bagt til live i Total War Saga. Daner! Gør jeg beredt til at erobre England!

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.