Dansk
Gamereactor
previews
Yakuza 6: The Song of Life

Vi har prøvet Yakuza 6: The Song of Life

Vi har spillet de første par timer af SEGA's nyeste kapitel i den legendariske gangster-serie.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Yakuza-serien har været ganske succesfuld for SEGA i Japan igennem årene, og har løbende samlet sig et ganske stærkt, passioneret publikum på tværs af diverse PlayStation-platforme fra PS2 og frem. Dog, af uransagelige årsager, har serien aldrig rigtig fundet sit fodfæste på de vestlige markeder. Der er en stærk kerne af fans, naturligvis, men om hvorvidt det skyldes forsinkelser af vestlige versioner, eller om det er fordi spillet simpelthen er for "japansk" til vestlige smagsløg, så har serien ikke fået den opmærksomhed den fortjener i vores del af verden. Måske kommer dette til at ske med Yakuza 6: The Song of Life? Det er det første spil der udkommer helt og holdent til de nyeste konsoller (tidligere Yakuza-spil blev udgivet på både PS3 og PS4), og vi skal kun vente ét år på det, hvorimod vi skulle vente hele tre med Yakuza 5.

Og med disse informationer i mente, så kommer det ikke som nogen overraskelse, at Yakuza 6: The Song of Life gør meget ud af at introducere nye spillere for seriens univers. Den første times tid bliver hovedsageligt brugt på at se tilbage på de begivenheder der sætter spillets historie op, samt hovedpersonen Kazuma Kiryus personlige rejse.

Yakuza 6: The Song of Life
Yakuza 6: The Song of LifeYakuza 6: The Song of Life

For Kazuma Kiryu handler det hele om ære, og derfor accepterer han en fængselsstraf på fire år for på den måde at "købe" sig ud af en kriminel levevej, og for at sikre at hans højt elskede børnehjem på Okinawa ikke bliver trækket ned med ham. Haruka, som er Kazumas ven og et japansk popidol, afslører at hun trækker sig fra scenen, samtidig med at hun afslører sin støtte til Kazuma offentligt. Selvfølgelig udvikler tingene sig ikke helt som Kazuma har planlagt. Alt imens Haruka vender tilbage til børnehjemmet på Okinawa, går det op for pressen at hun støtter et tidligere Yakuza-medlem, og hun bliver jagtet derfra. Vi spoler tre år frem, og nu kommer Kazuma ud af fængslet, og skal forsøge at lokalisere Haruka. Denne rejse tager ham tilbage til Kamurocho, hvor det viser sig at Haruka har været indblandet i et uheld og ligger i koma. Situationen kompliceres kun yderligere af det faktum, at hun faktisk er blevet mor. Præcis hvem faren er, og hvorfor hun ikke har fortalt det til nogen forbliver et mysterium.

Hvis ovenstående resume lyder som lidt af en sæbeopera, så er du ikke langt fra. Yakuza er et mærkeligt med ultimativt smagfuldt tag på GTA blandet med gakkede karakterer og tonsvis af minispil og aktiviteter. Serien er svøbt i japansk kultur, og selvom spillet har en ganske legitim, autentisk vibe, så er der også elementer der simpelthen ikke passer ind i vestlige spilkultur. Specifikt bliver man introduceret for et minispil der involverer live online chat, som føles lige en tand for meget, men disse sideaktiviteter er hovedsageligt valgfrie. Nogle gamle favoritspil vender desuden tilbage, såsom boldspil og den japanske "hostess club". Der er desuden også en kattecafé, som vi desværre ikke havde tid til at besøge i løbet af vores tid med spillet, men åbenbart er der en hel sidehistorie der tager udgangspunkt i driften af caféen - spændende, og excentrisk. En anden sjov lille sidemission handler om Harukas største fan, en lille pige der leder efter merchandise baseret på hendes største idol.

Og vi har ikke engang nævnt vores besøg hos Club SEGA i Kamurocho, hvor du kan spille både Puyo Puyo Tetris og Virtua Fighter 5 - begge kan spilles med en ven fra hovedmenuen, som er en fantastisk merværdi at tilføje efter vores mening. Shenmue-seriens arv lever videre i Yakuza, og der er angiveligvis mange flere minispil at finde senere inde i eventyret.

Kazuma er selve definitionen på en karrierekriminel der forsøger at undslippe, men bliver ved med at blive trukket tilbage ind på sin gamle levevej. Han hader gangstere og kriminalitet og hvad dette gør ved dem han holder af, men samtidig bruger han vold som værktøj til at løse sine problemer. Han retter sin vrede imod alt og alle, sågar hele Kamurocho. Dog bliver han konstant nedgjort som værende en mavesur, gammel mand. Faktisk begynder man at have lidt ondt af ham, en nedslået, forvirret mand der ikke kan finde fodfæstet uden at falde tilbage i gamle rutiner. Paradoksalt nok fungerer denne lidt seriøse opsætning ganske fint, når den blandes med heftige doser sarkasme, ironi og gakkethed.

Yakuza 6: The Song of Life
Yakuza 6: The Song of LifeYakuza 6: The Song of Life

Selvom vores i alt fire timer med spillet hovedsageligt blev brugt på at opsummere historien frem til dette sjette kapitel igennem mellemscener og dialogudvekslinger, så blev vi senere sat fri i Kamuorcho, hvor vi var imponerede hvor hurtigt vi fik greb om kampsystemet, der i øvrigt tilbyder masser af variation takket være det at kunne gribe fat i fjenderne eller i objekter. Der er megen tilfredsstillelse at finde i at bruge en trafikkegle til at smadre en fjende i hovedet. Selvom vi kun overfladisk kiggede på de opgraderinger og variationer systemet kan tilbyde, så lader det til at der er megen dybde at finde.

Det føles ærlig talt som om at Yakuza-serien foretager et tigerspring med Yakuza 6: The Song of Life, og det sker heldigvis ikke uden at bibeholde seriens lidt kantede identitet, som gør at det faste publikum ikke mister kærligheden til serien. Den autentiske japanske atmosfære og de dybe karakterer gør at serien både åbner op og forbliver hvad den er, og måske er det nu tid for et større publikum at stifte bekendtskab med serien. Den fortjener det.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.