Dansk
Gamereactor
previews
Final Fantasy XIII

Final Fantasy XIII

Philip har brugt hundredevis af timer på final Fantasy-serien, og indtil videre en weekend med det nye, du kan læse lidt af hans førstehåndsindtryk her, og om en uge kan du læse den endelige dom.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Final Fantasy er vel nok sagt en af de mest omfangsrige og succesfulde serier i spilindustrien, og med mere end 80 millioner solgte kopier, samt en række anime tv-serier og film, har Square Enix på mange områder skabt noget helt unikt.

Forventningerne har igennem lang tid været tårnhøje til Final Fantasy XIII, og de mange gode tiltag man implementerede i Final Fantasy XII gjorde, at det nyeste skud på stammen var en af de største titler på denne generations konsoller.

Da skiven med bævrende hænder bliver lagt i Xbox 360´eren og Square Enix velkendte logo tårner frem på skærmen føler jeg mig straks hjemme. Med en fantastisk smuk og visuelt stærk introfilm og velklingende toner fra Masashi Hamauzu er der lagt op til noget stort. Alt hvad jeg havde håbet på af en sådan titel er opfyldt indtil videre og med stor entusiasme rammer tommelfingeren A-knappen og forventningerne kan hermed indfries.

Final Fantasy XIII leverer smukke detaljer, og betagende grafisk variation. Dertil oplever man ingen hastighedsnedsættelser, og det grafiske helhedsbillede bliver derfor komplet når indtrykkene glider ubesværede over plasma-skærmen. Styringen af din karakter gennem landskaberne minder meget om styringen fra XII og du vil hurtigt finde dig hjemme.

Kampsystemet er ikke længere turbaseret, men er simpelt og lettilgængeligt for både nye og garvede spillere, og besidder samtidig en utrolig dybde, som udvides betragteligt efterhånden som spillet skrider frem. Tempoet er højt, og det gælder om at have forberedt sig ordentligt og tildelt rollerne godt inden kampens begyndelse. Og der er massevis af kampe, næsten for mange. Men uanset hvad, så virker kampsystemet ganske enkelt som et forfriskende pust.

Illustrationerne er smukke og der er langt større bevægelse, både med dine egne og modstandernes karakterer. Alle figurerne har mulighed for at tilegne sig forskellige roller i kampene, og du kan i kampens hede skifte til, hvad der er taktisk passende, og selvom du har mange muligheder, bliver det ikke umiddelbart uoverskueligt.

Final Fantasy har altid været et lineært, men samtidigt omfangsrigt rollespil, og selvom historien altid har været din guide igennem forløbet, har dine muligheder for sidemissioner, minispil og alverdens andre udfordringer altid givet stor spilleglæde, samt følelsen af en enorm frihed. Historien starter ud i den futuristiske by Cocoon, men friheden virker dog ret begrænset i denne udgave.

De første mange timer af spillet føles som et langt tutorial, hvor man gang på gang bliver mindet om de samme taktikker, og spillet føles ofte rædselsfuldt monotont med få muligheder for at lave ekstra ærinder.

Men om historien kan gøre op for disse mangler og levere den oplevelse, vi alle har ventet på, vil I kunne læse meget snart. Men uanset denne anmeldelsers betragtninger, skal spillet nok blive en kæmpe salgssucces og tjene sig selv ind igen.

Final Fantasy XIII
Final Fantasy XIII
Final Fantasy XIII
Final Fantasy XIII
Final Fantasy XIII

Relaterede tekster

Final Fantasy XIIIScore

Final Fantasy XIII

ANMELDELSE. Skrevet af Philip Gyde Poulsen

Final Fantasy XIII er med dets vidunderligt flotte filmsekvenser et brag af en spiltitel. Men lever resten op til kravene til et Final Fantasy-spil? Læs det hele her...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.