Dansk
Gamereactor
previews
The Sims 3 Console

The Sims 3 Console

Sims er populært, og Sims 3 tiltrækker konstant nye spillere. Nu er EA på vej med nye tiltag til konsol-udgaverne der udkommer til oktober. Vi fik en snak med produceren omkring de nye Karma-kræfter...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Denne gang bydes der på Karma Powers, der kan sikre din Sims øjeblikkelig og evig skønhed, eller en konstant plads i livets skyggeside. Du kan udløse naturkatastrofer eller åbne ormehuller. Du vælger selv om din Sims er bødlen eller lykkebringeren. Vi tog en snak med Sims 3-produceren Sam Player omkring konsoludgaverne.

Hvorfor valgte I at tilføje Karma, og hvorfor netop på konsollerne og de håndholdte?

Med The Sims sker der altid sjove ting i spillet, men for det meste er det udenfor spillerens kontrol. Vi besluttede at det kunne være sjovt, at give spilleren noget af kontrollen. Mange spillere især på konsoller spillere Sims i ganske kort tid ad gangen, og Karma Powers tillader spilleren, at få noget morskab meget hurtigere end sædvanligvis. Naturligvis er vi nødt til at lade dette være en strategisk del af gameplayet, så spilleren ikke fuldstændig kan ændre simulationen. Det er naturligvis derfor vi har tilført Karma Point, der åbner op for evnerne undervejs i spillet.

Nu er der en del kræfter at bruge og misbruge, men de varierer på de forskellige konsoludgaver, hvad er årsagen til dette?

Vi ville ganske enkelt sikre os, at hver konsolejer fik noget der var unikt på deres konsol. Naturligvis er der Karma-kræfter der går igen på de forskellige udgaver, men hver konsol er sikret nogle eksklusive kræfter.

Hvordan adskiller karma-funktionerne sig fra personlighedstrækkene.

Karma Powers virker uafhængigt af personlighedstrækkende på din Sims, det vil sige at alle Sims potentielt kan bruge alle kræfter. Men de vil til gengæld reagere forskelligt på disse baseret på deres personligheder. Eksempelvis vil et sjusket rodehovede af en Sim blive skuffet over "Bless The Mess"-kræften, mens en "Neat Sim" vil blive henrykt. En Sim med pyroman-tendenser ville naturligvis elske "Fire Storm"-kræften.

Hvordan åbner du op for brugen af disse kræfter, og er der begrænsninger på hvor ofte en spiller kan benytte disse?

Nogle af kræfterne er tilgængelige fra begyndelsen af spillet, mens andre åbnes op baseret på, hvor langt du er nået i spillet, eller hvor tilfreds din Sim er. Hver Karma Power koster point at bruge, så du er begrænset i dine muligheder for at bruge evnerne konstant.

The Sims 3 Console

Hvordan vil I forhindre de mest destruktive spillere i at sætte ild til hele nabolaget?

Nu er det jo Sims, og det betyder at spillerne kan spille, som de lyster. Men da dine muligheder for at bruge kræfterne er begrænset til hvor mange point du har, vil du ikke kunne brænde huse af hele dagen lang. Og som i den virkelige verden, kan spillerne i dette tilfælde investere i brandalarmer og på den måde få hurtigt brandslukningshjælp.

Udover et potentiale for et øde nabolag, hvad er der ellers af negative aspekter ved Karma?
Der er Karma-kræfter som Cosmic Curse du kan bruge til at torturere din Sim, Epic Fail der giver dem deres dårligste dag nogensinde og naturligvis Quake Maker samt Fire Storm, der udløser naturkatastrofer på udvalgte huse. Udover dette vil du opleve utilsigtede og ganske overraskende bivirkninger, hvis du bruger kræfterne for ofte. Se det som en slags straf for misbrug af dine muligheder.

Erstatter Karma-systemet dine livsbedrifter eller er dette endnu en statistik.
Simmernes ønker og bedrifter fungerer uafhængigt af Karma-kræfterne, men naturligvis kan disse nye evner hjælpe din Sim til at opfylde sine ønsker.

En del af kræfterne ser ud som om, at de fjerner udfordringen i spillet. Hvilke tiltag er der gjort for at undgå dette?

Ganske enkelt er de begrænsninger vi har sat ved hjælp af karma-point nok til at forhindre et decideret misbrug. Budgettet sætter grænserne. Men nu er det jo et Sims-spil, så at tale om at vinde eller tabe, er næsten omsonst. Det er en af de fantastiske ting ved The Sims. Vi lader spilleren om at opsætte reglerne for historien.

Her til sidst, vil vi gerne høre hvilken evne, som du personligt finder den mest interessant (målt efter ren sindsyge og ødelæggelse).

Hmm, personligt ville jeg ALDRIG gøre noget for at skade mine Sims, men det er nu meget hyggeligt jævnligt at sende en Fire Storm forbi min nabos hus.

The Sims 3 Console

Sims 3 og de nye Karma Powers kan blive dine på konsol fra den 26. oktober.

The Sims 3 Console

Relaterede tekster

The Sims 3 ConsoleScore

The Sims 3 Console

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Er det mon endelig lykkes EA at oversætte den vindende formular fra PC'en til konsol, og har The Sims mon fundet sig et nyt hjem? Læs med og få svar på spørgsmålene...

The Sims 3 Console

The Sims 3 Console

PREVIEW. Skrevet af Michael Kamp Jensen & Lee West

Sims er populært, og Sims 3 tiltrækker konstant nye spillere. Nu er EA på vej med nye tiltag i konsol-udgaverne der udkommer til oktober. Vi fik en snak med produceren omkring Karma...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.