Dansk
Gamereactor
previews
The Dark Pictures: Little Hope

The Dark Pictures Anthology - Velkommen til Little Hope

Vi fangede Supermassive Games og fik et første kig på studiets næste horror-fyldte eventyr.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Lige inden påskeweekenden havde vi held med at få fat på Supermassive Games' medstifter Pete Samuels, som gav os et overblik over studiets næste horror-fyldte eventyr via en hovedtale, han havde forberedt på forhånd, hvorefter vi talte direkte med ham om, hvad det næste projekt er for specialisterne i uhygge.

Det pågældende spil hedder Little Hope (hvis vi skal give jer alle stavelserne, er det faktisk The Dark Pictures Anthology: Little Hope). Efterfølgeren til Man of Medan er faktisk den anden i rækken i en planlagt serie på otte korte horrortitler, der udforsker genrens forskellige mørke gyder og veje. Mens serien satte sejl med Man of Medan, som tog spilleren med ombord på et mystisk spøgelsesskib, så finder efterfølgeren sted i en forladt landsby i Massachusetts ved navn Little Hope.

Little Hopes historie baserer sig på en af de store uerkendte folkemord i historien: Heksejagterne, der fandt sted i såkaldte civiliserede lande som en del af en vedvarende terrorkampagne mod kvinder, ledt af de religiøse grupper, der var skyld i utallige mord på uskyldige mennesker i kristendommens navn. Vi er ikke sikre på, hvordan spillet vil balancere på disse farlige temaer, men som Samuels forklarede os, har Arthur Millers The Crucible en stor indflydelse på projektet, og vi fik indtrykket af, at udviklerholdet havde gjort deres hjemmearbejde, eksemplificeret ved det faktum at byens navn er taget direkte fra historiebøgerne.

Historien er opdelt i to tidsperioder med et narrativ, der springer mellem datid og nutid, hvor en gruppe unge mennesker er strandet ude midt i ingenting på grund af en række uheldige hændelser. "Ude midt i ingenting" har et misvisende navn i denne sammenhæng, og det er den forladte by Little Hope, et sted med en forfærdelig fortid, der for længst er blevet efterladt af dem, der engang kaldte det "hjem". Historien i dette nye horror-eventyr er forbundet med denne mørke historie, med narrative tråde der på en eller anden måde forbinder en historie om moderne overlevelse til historiske grusomheder.

The Dark Pictures: Little Hope

"Den narrative udfordring for os var at sørge for, at der ikke var nogen uoverensstemmelser, hvor det der skete i denne tidsperiode skulle hænge ordentligt sammen op igennem tiden," fortalte Samuels, da vi spurgte ham om udfordringerne ved at blande et narrativt sæt med forskellige tidsperioder. "Selvfølgelig, i en forgrenet historie, hvor du berører ting, der sker i forskellige tidsperioder - det er noget af et mareridt. Men det meste af gameplayet [i Little Hope] finder sted i nutiden, primært; at se indvirkningerne fra fortiden og forsøge at finde ud af, hvordan de er skyld i nutidens hændelser i byen, og op igennem historien."

Supermassive har et ry for at skabe gode resultater med de skuespillere, de arbejder med. Projektets hovednavn er Will Poulter, som vi så små bidder af under præsentationen. Under hovedtalen var vi imponerede over, hvordan han skiftede mellem en moderne amerikansk accent og én fra det nordlige England til de historiske dele af spillet (som vi diskuterede i interviewet, var nybyggerne faktisk fra East Anglia, men en tyk Norfolk-accent kan være svær at forstå for det utrænede øre, så de valgte i stedet noget mere nordligt). Mens Poulter optræder mellem tidsaldre, består resten af det historiske cast af skuespillere fra det nordlige England for at skabe en mere autentisk oplevelse.

Atmosfære og spænding er hjertet. Ovenpå professionelle optrædender fra dygtige skuespillere samt en betagende billedside anvendes der også faste kameravinkler, som gør studiet i stand til at skabe et væld af filmiske horror-visualiseringer og sætte spilleren perfekt ind i oplevelsen via en tæt kontrolleret visuel oplevelse. Indrømmet, det er ikke for alle, men det er, hvad udviklerne gør, og de gør det godt. Tilgangen har ikke ændret sig til Little Hope, som sigter efter at være endnu mere filmisk end sine direkte og indirekte forgængere.

The Dark Pictures: Little Hope

"Fordelen ved at kun vise jer, hvad vi vil have, I skal se, og at I ikke ved, hvad der sker udenfor billedet, er en perfekt måde at opbygge spænding på," fortalte Samuels, da vi spurgte, hvordan Little Hope havde forbedret sig i forhold til Man of Medan. For at det faste kamera fungerer for flere mennesker, har studiet implementeret endnu et kamerasystem, der tager over i bestemte situationer, som vi får fortalt skal medvirke til at forme et stærkere bånd til din karakter i nøglemomenterne (før de dør på en grufuld måde, uden tvivl). Vi bliver lovet mere "frihed til at kigge os omkring" og "mere frihed til at bevæge kameraet", en ændring som skulle gøre spillet mere tilgængeligt.

Studiet ved stadig, hvordan man kreerer et virkningsfuldt billede, og vi så adskillige momenter i de få åbningsminutter af spillet, som illustrerede netop dette. I tilfældig rækkefølge under demoen så vi vildfarne mennesker i skoven, der forsøgte at finde ud af, om de skulle dele sig eller holde sammen (vi kender alle svaret på det spørgsmål), chokerende scener af en familie, der bliver tilintetgjort af en ildebrand, og en skummelt udseende pige, der pludselig dukker op ud af det blå og sætter gang i en række dødelige hændelser. Det er kraftfuldt, hjerteskærende stads, men det ser også ud til, at vi hopper mellem narrative scener. Der er altid en risiko for, at tingene bliver for indviklede, når man hopper mellem perioder, men Supermassive virker dog til at have styr på dette også.

"For at forstå en historie er der en bestemt mængde information, du er nødt til at få for at forstå, hvad der foregår. Så at splitte det mellem to spillere er ret farligt, i og med at vi kan nå til slutningen, og ingen af spillerne ved, hvad der foregår. Det er en meget fin balance, og at designe til to spillere er særligt vanskeligt," sagde Samuels, mens han i samme åndedrag bekræftede, at co-op-oplevelsen fra Man of Medan vender tilbage i Little Hope.

The Dark Pictures: Little HopeThe Dark Pictures: Little Hope

"Men med de mange grene er vi også påpasselige med at sørge for, at ingen kan forsvinde ned ad én gren, som betyder, at de kan undgå kritisk information, som behøves for at forstå historien. Og jo mere kompleks og lagdelte historierne er, jo sværere bliver dette. Så Little Hope har været en særlig udfordring af den grund, fordi det er mere flerlaget, end alt det vi nogensinde har lavet. Det er en mere kompleks historie i den forstand."

Endnu en evolution, vi ser fra studiet, er måden, hvorpå spillere er udstyret med livsvigtig kontekst, og hvordan deres handlinger vil påvirke den digitale verden. Samuels forklarede, hvordan sit hold forsøger at give "folk mere information, mere kontekst om, ikke bare hvad der foregår eller har foregået, men hvad der vil ske, når de beslutter at gøre noget, når de beslutter at interagere med noget. Når de passerer en QTE, hvad kommer der så til at ske, i stedet for at dette bliver en overraskelse i sig selv?"

"Så det er primært der, vi tager evolutionen hen i denne efterfølger i serien. Vi har andre tanker, baseret på vores læring fra udvikling, på hvad vi vil gøre i den tredje og den fjerde og så videre, men i sidste ende ved vi det ikke, før vi får feedback fra Little Hope."

Den proces vil begynde, når The Dark Pictures Anthology: Little Hope lander på PC, PS4 og Xbox One senere denne sommer.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.