Dansk
previews
Kingdoms of Amalur: Reckoning

Kingdoms of Amalur: Reckoning

Vi har set den første live gameplay-demo af Kingdoms of Amalur: Reckoning og talt med udviklerne.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Curt Schilling må være gal. Hen mod slutningen af en succesrig karriere i professionel baseball besluttede den tidligere pitcher sig for at gøre sin yndlingsbeskæftigelse uden for sporten til sin næste karriere. Som engageret game og langvarig fan af MMO-spil grundlagde han Green Monster Games, der nu bærer navnet 38 Studios. Med hjælp fra Todd MacFarlane og R.A. Salvatore begyndte han at bygge et MMO-studie og dets første projekt, Copernicus, som vi stadig ikke ved det store om. Den kendte fantasy-forfatter R.A. Salvatore skabte en verden rig på mytologi og historier. Rig nok til mere end et spil?

Det var hvad Schilling og hans hold af galninge tænkte, og da THQ besluttede sig for at dumpe Big Huge Games (bedst kendt for Rise of Nations, men siden omlagt til at arbejde på et stort rollespil), købte 38 Studios udvikleren og satte dem til at bygge et rollespil i samme univers som Copernicus. Og dét er spillet jeg netop har set en 30 minutter lang præsentation af. Det er spillet Schilling og EA håber folk vil vende næsen mod, efter de har besøgt alle fangehullerne i The Elder Scrolls V: Skyrim. Det er lidt af et sats.

Hvis Kingdoms of Amalur: Reckoning ikke bliver en succes, så vil Copernicus og alt hvad de gale mænd har skabt måske aldrig blive realiseret fuldt ud. Men sådan er spilbranchen nu engang. Det er ikke baseball, hvor hvert hold har brug for et antal pitchere hver sæson, og der for det meste er et hold, der vil skrive kontrakt med dig, selvom din skulder brokker sig. Men spilfirmaer har kun ét skud i bøssen til at slå igennem, så det er heldigt at holdet bag Reckoning er fyldt med veteraner.

Kingdoms of Amalur: Reckoning

Ken Rolston forlod Bethesda The Elder Scrolls IV: Oblivion. Han overvejde at trække sig fra branchen, men blev overbevist om at slutte sig til Big Huge Games. Her har han trukket mange forhenværende kolleger til sig, såsom Mike Fridley og Mark Nelson, der er til stede på EA Partners showcase for at vise spillet frem for pressen.

Hvad angår action, minder Reckoning mere om Fable end et Elder Scrolls-spil. Måske en blanding af Fable og Dragon Age, men med sit eget unikke flair. Det kører hurtigt og gnidningsfrit, og alting sker i realtid. Eftersom Reckoning foregår i "age of Arcana" er magi en vigtig del af kamp, og alle figurer har evner på dette område. Rolston og hans hold fravalgte at bruge klasser for at definere spillernes roller.

"Vi ville ikke holde spilleren nede med en uinformeret beslutning der riskierer at ødelægge deres næste 40 timer", siger creative director Mark Nelson.

Et godt valg, så længe skill-træet giver nok plads til variation, og tvinger en til at træffe valg senere hen. Jeg er sikker på at Kingdoms of Amalur: Reckoning vil byde på nok dybde på dette punkt, men vi må stadig vente og se.

Kingdoms of Amalur: Reckoning

Reckonings verden er malet med lyse farver og afgiver en stemning af high fantasy. Måske gælder det kun for det område af spillet vi ser, men visuelt føles det som om vi får en mere levende og farverig udgave af Lionheads Fable. Reckoning vil sikkert have rigeligt med mørke når man begiver sig ned i fangehuller, men stilen viser sig også i dine angreb, figurdesignet og deres udklædning.

Man kunne måske forvente at spilleren vil starte i et fængsel, når man tager mange af holdmedlemmernes baggrund i betragtning, men i stedet genoplives man i starten af spillet, og kommer til live oven på en bunke af mindre heldige genoplivningskandidater.

I en verden hvor alle er født med en skæbne, de skal opfylde, har du ikke nogen, og det vil være en vigtig del af historien og dine muligheder undervejs. Det er en gnom-agtig fyr, der har bragt dig tilbage fra de døde, takket være en maskine kaldet the Well of Souls. På en eller anden måde fører det dig ud på en episk rejse for at redde verden, men dit primære fokus i starten er at regne ud præcis hvad der er sket med dig.

Vi er vidne til en mindre bosskamp mod en trold, og ser mere af det magi-baserede kampsystem. Ispigge, ild, meteornedslag, her er alt hvad man kan forvente, og det hele ser smukt ud. Vi hører hvordan en mage-agtig figur kan teleportere sig og holde sig uden for rækkevidde, mens han kaster mægtige besværgelser. Kameraet zoomer ind for at give dig en god vinkel på actionen mens du er i kamp, og da meget afhænger af dette intelligente kamera, kan vi kun håbe at det er lige så klogt som der påstås. Reckoning indeholder selvfølgelig ting som et robust crafting-system og et Diablo-agtigt loot-system.

Kingdoms of Amalur: Reckoning

Så hvordan har Todd MacFarlanes indflydelse farvet Reckoning? Det er i hvert fald ikke en fantasy-udgave af Spawn, vi ser. Udviklerne siger at MacFarlanes indflydelse kan ses i de flydende animationer, og spillet ser bestemt godt ud i bevægelse. Om ikke andet vil MacFarlanes trænede øje kigge på alt hvad der har med figurdesign at gøre, og det kan ikke være en dårlig ting.

For de uindviede kan det også være svært at få øje på R.A. Salvatores bidrag. Udviklerne peger på nogle ruiner og hvordan man kan finde spor af en civilisation, der for længst er væk. Det er en verden med en fortid.

Nogle gange skal der en flok galninge til at skabe noget, der virkelig er mindeværdigt, og det ser ud til at Schillings folk er opgaven moden med Reckoning. Store risici kan medføre store belønninger. Lad os håbe at Big Huge Games lever op til de mange løfter.

Kingdoms of Amalur: Reckoning
Kingdoms of Amalur: Reckoning
Kingdoms of Amalur: Reckoning
Kingdoms of Amalur: Reckoning
Kingdoms of Amalur: Reckoning
Kingdoms of Amalur: Reckoning
Kingdoms of Amalur: Reckoning

Relaterede tekster

Kingdoms of Amalur: ReckoningScore

Kingdoms of Amalur: Reckoning

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Med så prominente navne som Ken Rolston, R.A. Salvatore og Todd McFarlane involveret, er der lagt i ovnen til noget stort med Kingdoms of Amalur: Reckoning. Men hvordan er resultatet?



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.