Dansk
previews
SSX

SSX

Carsten ignorerede det gryende forår og trak i skidragten i bare begejstring over det kommende SSX-spil, som vi fik et first look på hos EA Sports i Vancouver, Canada. Det lader til at den klassiske SSX-serie alligevel bliver genoplivet med pompt og pragt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

"Lad os lave et gigantisk spil! Lad os gå efter at have 200 baner!" Man ser prominente EA Sports-folk se skævt og underligt på den producer som kom med den vanvittige idé. "200!", tænker de og ser samtidig et tilsvarende gigantisk millionbudget stable sig op som et af de uoverstigelige bjerge, man skal kunne suse ned af i det kommende SSX. Det lyder med andre ord som en uoverkommelig opgave. Ønsketænkning!

Men det er ikke desto mindre det som er ambitionen, og et faktum som fik samtlige journalister til at spærre øjnene op til EA Sports First Look-præsentation af spillet, der skal reboote den engang så populære snowboard-serie, der blev søsat tilbage i 2000 på PlayStation 2. Jo, ambitionerne fejler skam ikke noget - og det lader til at der ikke bare bliver talt med varm PR-luft. EA Sports vil føre SSX tilbage med et brag, og man planlægger et bringe serien tilbage i form af et på alle måder stort spil. Den foreløbige udgivelsesdato hedder januar 2012. Skriv det bag øret. Efter hvad undertegnede så til pressefremvisningen, er der nemlig god grund til at glæde sig. Personligt havde jeg med det samme lyst til at stjæle EA's disc, drøne hjem på hotelværelset, låse døren og give mig i kast med SSX. Det ser med andre ord hamrende godt, flot og nytænkende ud på én gang. SSX lader til at blive enhver snowboardfans våde drøm.

SSXSSX

SSX er et snowboardspil, der bøjer og strækker grænserne for det mulige. Ikke nok med at du kan lave de mest spektakulære og højoktane stunts, så har du tilmed mulighed for at lave disse på nogle ganske halsbrækkende nedkørsler, der giver "sort pist" en helt ny dybde og betydning. Men her stopper lighederne med de tidligere SSX-spil og det kommende også. Hvor spillet tidligere snævrede dit råderum ind til en lille del af nedkørslen på bjerget, så strækker man denne gang paletten helt ud og lader dig køre på hele bredden. Man har med andre ord fjernet alle de fysiske barrierer der førhen stoppede din kørsel. Det skulle gerne medføre et meget bedre spilflow og dernæst også, at man kan interagere mere med omgivelserne end man kunne tidligere: Alt det du ser kan man køre på.

Som tidligere nævnt forsøger man at brede dette syn ud på bjerge over hele verden, så ved hjælp af et sindrigt system har EA Sports så at sige hente hele verden ind i spillet. Hele bjerge og bjergsystemer er scannet ind, og hver af disse bjerge kalder man frem med et originalt menusystem. Med så mange baner er der selvfølgelig brug for at man nemt og hurtigt kan komme frem til den ønskede lokation: Man navigerer rundt på jordkloden og herfra videre til forskellige "peaks".

Vi så blandt andet eksempler på hvordan de har gjort dette med Mont Blanc. Fra dette bjerg har man mulighed for at vælge mellem et utal af baner og måder at angribe bjergets nedkørsel på. Herefter går det løs! Fra en helikopter bliver ens snowboarder kastet i direkte konfrontation med Mont Blancs stejle skrænter. Det står hurtigt klart, at vi har at gøre med et Mont Blonc på arcade-stoffer. Tunneller og talrige isformationer, der bare inviterer til at udføre tricks og tricks på, møder vores øjne. Og møder du store afgrunde, har du som en ægte actionhelt - Batman med snowboard - mulighed for at svæve over store afstande med din helt egen svævedragt. EA Sports har med andre ord taget bjergets rigtige data og pimpet dem op med arcade-indhold, så det giver spilleren den helt rigtige SSX-følelse. Det her er verdens bjerge på et vildt overdrev.

SSX

Flere klip gav os yderlige indblik i selve gameplayet. Sammenligninger med seriens tidligere gameplay fysik viser et meget bedre flow. Møder med skrænter og andre barrierer resulterer ikke mere i fuldt stop, som ramte man en mur. Nu interagerer du med de konkrete omgivelser.

Vi fik også vist forskellig koncept art, og skal man gætte lidt mere om indholdet af det kommende spil ud fra det, lader det til at omgivelserne sagtens kunne spille en endnu mere dynamisk rolle. Eksemplerne viste et mørkt, vejrbidt og ekstremt spil, hvor man sagtens kunne forestille sig at vejret kunne spille mere direkte ind i spillet, måske endda med skiftende og dynamiske vejrforhold, så bjergene altid vil føles en kende anderledes, når man kører dem. Vi krydser fingre!

Overordnet set vil SSX bestå af tre dele: "race it", "trick it" og "survive it". EA Sports ville ikke afsløre så meget om disse forskellige deles indhold. Men navnene giver dog en ret tydelig indikation at der er tale om ræs på tid, trick og så en overlevelsesdel, hvor dit bjerg konfronterer dig med prøvelser af forskellig grad med det formål, at få dig kastet dig ud over en skrænt eller på næsen i sneen. Det bliver også spændende at høre mere om hvordan EA Sports vil implementere disse til multiplayer, hvilket vi ikke kunne få noget at vide om - andet end en lille teaser om at der i den grad kommer til at blive kastet spændende multiplayer-elementer på bordet. Ingen af de andre SSX-spil indeholdte af gode grunde online-multiplayer, så dette aspekt vil blive en helt ny del af SSX-oplevelsen.

Meget betegnende har SSX fået taglinen "Shred the World", og den markerer også tydeligt at EA Sports ikke bare ønsker at bringe SSX tilbage som et nostalgisk levn fra fortiden, som det til dels var tilfældet med NBA JAM, der blev genoplivet tidligere på året, og var et spil der aldrig så fremad men kun tilbage. SSX vil selvfølgelig indeholde genkendelige elementer for de mange fans af serien; flere karakterer fra de tidligere spil vil for eksempel optræde igen. Men samtidig er der ingen tvivl om at dette spil vil føles helt nyt.

Det er et meget klogt træk, og jeg har allerede ignoreret foråret og trukket i skidragten. Hvornår bliver det januar?

SSXSSX
SSX
SSX
SSX
SSX
SSX
SSX
SSX
SSX

Relaterede tekster

SSXScore

SSX

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Efter en halv generation i dvale vender EA's halsbrækkende SSX-serie endelig tilbage. Rasmus har lavet indies, flips og grinds til den store guldmedalje, og fortæller alt her.

December-måneds gratis Xbox-spil

December-måneds gratis Xbox-spil

NYHED. Skrevet af Lee West

Worms Battlegrounds, The Raven: Legacy of a Master Thief og SSX er på menuen i december for guld-medlemmer på Xbox. Worms dukker op til Xbox One, mens de to andre titler...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.