Dansk
previews
Battlefield 3

Battlefield 3

Vi har hørt masser om singleplayer-delen af Battlefield 3, men det har skortet på info om multiplayer. Indtil nu.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Don't mention the war. Eller i dette tilfælde Call of Duty. Executive producer Patrick Bach er glad for at give journalister deres første hands-on med Battlefield 3 hos DICE i midten af Stockholm, men for hvert interview bliver han mere og mere træt af at svare på spørgsmål om oppositionen. Selvom han måske ikke giver udtryk for det.

"Det er jo ikke sådan, at vi kan kæmpe direkte mod hinanden. Det er ikke det samme som for eksempel FIFA mod Pro Evolution Soccer", sukker Bach, mens han gør sig klar til vores GRTV-interview. Men journalister elsker at sammenligne spil, og når EA-chef John Riccitello er ivrig efter at gøre det til en duel, er det let at se hvorfor Bach får lige så mange spørgsmål om Modern Warfare 3, som han gør om sit eget spil.

I kernen af Battlefield 3 ligger Frostbite 2. En motor, der er designet specifikt til spillet, og en motor der virkelig skinner, og ikke kun på den visuelle front. De forbedrede animationer er der ikke kun for syns skyld, da de åbner for massevis af små gameplay-fremskridt, der måske ikke ser ud af meget hver især, men tilsammen gør en enorm forskel.

En af de forskelle, som multiplayer lead designer Lars Gustavsson fremhæver mellem Battlefield og dets konkurrenter er, at banerne ikke er arenaer, men i stedet et sæt af etaper, som du bevæger dig gennem. DICE bekræfter tre multiplayer-spiltyper på dette tidspunkt - Conquest, Team Deathmatch og Rush, som vi begiver os ud i om lidt.

Conquest er et fixpunkt i serien og et must, men Team Deathmatch er lidt af en overraskelse. Lars Gustavsson siger, at når han spiller team deathmatch i andre spil, føler han at det kunne gøres meget bedre i Battlefield.

Battlefield 3

Rush-banen, Operation Metro, foregår i et Paris besat af russiske tropper. Vi, den angribende side, er amerikanske marinesoldater, og vores mål er at tage den russiske kommandopost ud, der ligger i den parisiske børs. Vi starter i en park, med smukt forårsvejr, rullende bakker og birketræer. Første mål er at ødelægge et par antiluftskytsplaceringer for enden af parken. Efter vi opnår dette, glider bombefly ind og bløder vejen mod børsen op, hvorefter vi begiver os ned i metrotunnelerne i Paris. Der er flere ruter at vælge i mellem, og på et tidspunkt kørte en squad-makker et infanterikøretøj ned i den største tunnel, til stor skræk for russerne, der kastede sig i dækning mellem togvognene.

Køretøjet var det eneste på denne bane, men det illustrerer nogle af de ændringer, DICE har lavet til køretøjer generelt. Den vigtigste ændring er nok, at de nu har regenererende health, og når det ned under et bestemt niveau, kan du ikke køre længere. Lad os videre sige at en engineer laver en fuldtræffer på en tank med fem personer i. Førhen betød det, at han fik fem kills, hvilket ikke rigtig var fremmende for troppetransport. I Battlefield 3 dræber han måske den person, der sidder lige hvor raketten rammer og standser køretøjet, men de sidste fire vil overleve og kunne slippe ud af køretøjet. Små ændringer der kan fremme holdspil endnu mere. En anden fed ting ved infanteri-køretøjet var, at det havde varmesyn, der kunne slås til og fra i ægte Predator-stil.

Metro-tunellerne og den efterfølgende station byder på meget anderledes gameplay sammelignet med de kampe, vi oplevede i parken forinde. Masser af chokepoints og intense ildkampe, mens vi klynger os til væggene og løber frem inden i togvogne. At spille som support her er et godt valg, for når man lægger sig ned (ja, det kan man), zoomer ind og placerer sin støttefød (hvilket man kan gøre overalt, takket være det nye animationssystem), er man i den ideele position til at give dækningsild. I Battlefield 3 får man ikke bare point for at holde fjenden nede, men både deres udsyn og hørelse vil også blive påvirket, så dækningsild bliver et endnu vigtigere værktøj i Battlefield 3.

Battlefield 3

Vi har nævnt support og engineer, og disse kits eller klasser får selskab af assault og recon i Battlefield 3. Assault er frontlinjekriger kombineret med en medic, noget DICE ville have for at bringe medics tættere på actionen. En interessant tilføjelse er muligheden for bruge opgraderinger og slots til at personliggøre sit kit. Hvis du vil have din assault-klasse til at være mere medic-orienteret, så kan du gøre det, og vil du i den modsatte retning, er det også muligt. Recon er lige så alsidig, udstyret med sniperriffel og C4. Overordnet har filosofien været at gøre alle fire kits sjove og underholdene, og gøre det muligt for spillerne at hoppe rundt mellem dem og udforske spillets muligheder fuldt ud.

Battlefield 3 føles meget som Battlefield 2, og selv med alle de små ændringer er det tydeligt, at dette er den efterfølger, vi har ventet på i alle disse år. DICE siger at ødelæggelse af omgivelserne virkelig kan have indflydelse på spillets gang, men det var måske ikke så tydeligt i denne bane, som det vil være i andre. Når det er sagt, så ligger der et hus, man kan gemme sig i, ved siden af børsen, og det blev stort set reduceret til grus, mens vi skimtede ud af et vindue og lagde dækningsild, og jeg nåede at se en anden marinesoldat blive begravet under dyngerne, da en mur faldt ned over ham.

Det, der virkelig stikker ud ved Operation Metro er niveauet af detaljer og banens design. Hvadend det er grafitti på murene, da vi bevæger os ud af stationen, eller de små hjørner og alkover, vi kan udnytte under jorden, så er det tydeligt, at det er et værk drevet af kærlighed, og et spil som det har rykket i DICE for at lave i årevis.

Battlefield 3

Battlefield tog en sejr denne dag, da DICE afslørede deres planer for Battlelog, en social platform i stil med Halo Waypoint og Call of Duty: Elite, hvor du kan tilgå og forlænge din Battlefield-oplevelse til browseren og smartphones. I modsætning til Call of Duty: Elite, der blev annonceret samme dag som vi så Battlefield 3, vil Battlelog være helt gratis og uden ekstra omkostninger.

Om det er nok til at vinde krigen eller ej, må spillerne afgøre, men Battlefield 3 er nok den stærkeste konkurrent, Call of Duty og Modern Warfare nogensinde kommer op imod.

Battlefield 3
Battlefield 3
Battlefield 3

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

Battlefield 3 - Back to KarkandScore

Battlefield 3 - Back to Karkand

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Første DLC-pakke til Battlefield 3 er landet. Nogle får den gratis, men hvis du ikke er blandt de heldige, vil du sikkert gerne vide om den er pengene værd. Svaret får du her.

Battlefield 3 (konsol)Score

Battlefield 3 (konsol)

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Rasmus er draget i kamp med Battlefield 3 igen, for denne gang at nærstudere Playstation 3- og Xbox 360-udgaverne af spillet. Læs alt her.

Battlefield 3 er gratis på Origin

Battlefield 3 er gratis på Origin

NYHED. Skrevet af Lee West

Når du nu alligevel højest sandsynligt holder fri i dag, så kan du måske bruge tiden på at installere Battlefield 3. Spillet er nemlig ganske gratis at hente på butikken...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.