Dansk
previews
Insanely Twisted Shadow Planet

Insanely Twisted Shadow Planet

Det kunne havde heddet Insanely Beautiful Shadow Planet, men udvikleren valgte i stedet Twisted...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Der er nogle spil, som man ganske enkelt ikke kan lade være med at kigge på og blive betaget af. Ikke nødvendigvis på grund af tekniske meritter, men alene baseret på den grafiske stil. Insanely Twisted Shadow Planet er netop sådan et spil, og det skyldes alt sammen Michel Gagné. Den canadiske tegner er bedst kendt for sit arbejde på film som blandt andet The Iron Giant, Landet For Længe Siden og Ratatouille, men har også arbejdet på tegneserier der inkluderer ZED og Batman: Spore for DC Comics. For et par år siden teamede han op med folkene fra Fuelcell Games til Insanely Twisted Shadow Planet, der er hans første færd udi spil - og som er det mest opsigtsvækkende spil i hele Summer of Arcade-opstillingen på Xbox Live Arcade.

Vi mødte både Michel og hans kollega Joe Olson til Best of Xbox-showcasen under E3, hvor de stod side om side med de andre spil fra årets Summer of Arcade - Bastion, From Dust, Kinect Fruit Ninja og Toy Soldiers: Cold War. Det er en stærk line-up, men visuelt er Insanely Twisted Shadow Planet det mest slående af dem. Mens hver af de to stod med en anseelig drink i hånden (deres femte den aften, efter eget udsagn), spurgte vi om vi kunne lave et interview. "Ikke før I har spillet spillet", svarede Joe Olson med fast stemme. Som sagt, så gjort. Vi satte os ned og spillede det, der svarer til trial-versionen af Insanely Twisted Shadow Planet. Og det er let at forstå hvorfor han bad os spille det, da det virkelig skal opleves med hovedtelefoner før man sætter pris på hvilken slags spil det er.

Insanely Twisted Shadow Planet

Grafikken er næsten distraherende, mens vi prøver at regne ud hvilke dele af den levende, pulserende verden der er fjender, og hvad vi kan interagere med. Og selvom dette kun er den første bane, hvor spilleren lærer de grundlæggende dele af udforskning og kamp, er det let at se hvor den inspiration, Olson har fået fra Metroid og Castlevania, kommer i spil. En anden sammenligning vi hurtigt drager er, at spillet minder om PixelJunk Shooter, selvom det ikke benytter mekanikken med at blande elementer for at løse puzzles. Styringen er så præcis som den skal være i denne type spil, og i starten er vi udstyret med en kanon, en klo og en scanner. Scanneren lader os scanne fjender og objekter, for at få en ide om hvordan vi bedst interagerer med dem. Der er kampesten, der skal flyttes, veje der skal ryddes eller åbnes op, og i slutningen møder vi den første boss i spillet. En enorm kugle, der skyder vildt omkring sig, men som også er ret gavmild med health boosts.

Du kan kun bruge et våben og værktøj ad gangen, og du vælger disse fra et hjul, men kan også mappe dem til frontknapperne for at skifte løbende. Insanely Twisted Shadow Planet er et af den slags spil, hvor du selv sætter tempoet det meste af vejen, så du kan brage frem med fuld knald på laseren, eller gå mere metodisk til værks i jagt på hemmeligheder.

Den første bane er ret simpel og underspillet sammenlignet med resten af spillet, og det er nok en god ting, da man gradvist skal vænne sig til det niveau af distrahering, spillets grafik bringer med sig. Musikken er også superb, passende orkestreret og episk, og måske et nik til animationsfilmenes tidlige dage.

De startede på projektet for fem år siden, men selv for en uafhængig udvikler med en målsætning om at lave et kunstværk, er der deadlines.

Insanely Twisted Shadow Planet

"For tre måneder siden sagde Joe til mig, at jeg var nødt til at holde op med at tilføje ting, så de kunne gøre spillet færdigt", siger Michel Gagné med et stort smil. Han indrømmer, at han simpelthen ikke kunne lade være med at arbejde på nye ting at putte i spillet, men på det tidspunkt var Fuelcell Games nødt til at grave sig ned, polere og færdiggøre det, der allerede var til stede, for at nå den deadline Microsoft havde givet dem.

Insanely Twisted Shadow Planet er et spil, man bare ikke kan ignorere, og vi er sikre på det vil tage os på en rejse, vi sent glemmer.

Insanely Twisted Shadow Planet
Insanely Twisted Shadow Planet
Insanely Twisted Shadow Planet
Insanely Twisted Shadow Planet

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

Insanely Twisted Shadow PlanetScore

Insanely Twisted Shadow Planet

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Hop i din miniufo og tag på opdagelse på en mystisk, fremmed, bizar og mest af alt mørk og dyster planet. Rasmus holder dig i hånden og anmelder Xbox 360-spillet.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.