Dansk
previews
Rise of Nightmares

Rise of Nightmares

Det ville være enormt let, og alt for billigt, at lave en vittig sammenligning mellem udbruddet af vold i Englands byer og det enorme antal slag og spark, vi sender mod en Kinect i en kælderbar nær Oxford Circus.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Men det her tør jeg godt sige: vi får masser af sjov ud af vores tid med spillet, og en del af det skyldes uden tvivl at vi stresser af efter tre dages voksende følelse af impotens, efter at have set brændende bygninger og ødelagte butikker i nyhederne.

Mellem de mange udfald hører man til tider et skarpt grin. Historien i AM1's nyeste spil er rent gyserslam, hvor både historie og personlighedstyper øses ud med stort overdrev. Det er så dårligt, at det er godt. Det er den logiske udvikling fra studiet bag House of the Dead, hvad end det så skyldes at de har taget den afstumpede tone og blodsprøjten fuldstændig til sig, eller at vi er blevet gamle nok til at grine af det i stedet for at blive forfærdede. Spillet formår på perfekt vis at punktere den spænding, der har bygget sig op.

Det er anden gang vi prøver Rise of Nightmares på hvad der føles som lige så mange måneder, så hvorfor så kort tid mellem fremvisningerne? Den version, vi ser i dag, er angiveligt det fulde spil, men vi kommer ikke langt ind i eventyret til trods for det lave deltagerantal, der skyldes de aktuelle problemer i den virkelige verden, som lurer uden for barens dør.

Vi når dog at få et mere udførligt indtryk af spillet, efter vi har været igennem den første halve time og er nået frem til det punkt, vi allerede prøvede dengang det var en del af Microsofts Christmas Showcase.

Rise of Nightmares

Spillets åbning byder på et fint lille twist, der blander tutorial med klassisk gyserfilmsindledning. Det foregår sådan: Her er dagens helte. Her er de farer, de står overfor... Og kort derefter en bunke splat, der markerer deres blodige farvel til livet. At være ung og fransk fører ikke til lang levetid i gysertitler, lader det til.

Men enhver ved jo også, at helte i gyserfilm ofte er amerikanere med stærke kæber og mørke hemmeligheder. Derfor svinder dødskrigende fra backpackerne snart ud, som var det en drøm, og erstattes af dig, en plaget alkoholiker der trænger til et bad og en barbering, siddende i en togvogn et sted i Europas fjerne egne, i selskab med en forstående men udmattet kone. Hun stikker af lige om lidt.

Spillets sande åbning starter med, at der plaskes vand i vores ansigt, og slutter med en eksplosion af involde, pistolskud og togulykker.

Togets lineære vogne er lette at navigere, så man kan vænne sig til at gå fremad (ryk din ene fod fremad), tilbage (sæt den ene fod bag dig), dreje (vrid skulderne, jo skarpere en bevægelse des hurtigere drejer du) og en blanding af kontekst-følsomme kommandoer, der er sjove i deres variation: Duk dig for at kravle under en balletdansers strakte ben, løft hånden og træk til venstre eller højre for at åbne døre, vend din hånd for at vende spåkort, og løft begge hænder op for ansigtet for at få din figur til at gøre det samme over et basin fyldt med vand.

Mens man kan få spillet til automatisk at føre en til det næste historiedrevne checkpoint ved at løfte den ene arm op og til siden, er man nødt til manuelt at gå på opdagelse for at finde de små detaljer. Som at tale med andre passagere - unge folk på vej til et rave, stive jakkesæt, en mystisk rumænsk spåkone, alle klassiske stereotyper til det gysertableau, der venter - såvel som at finde bånd fra diktafoner. Disse optagelser, der tilsyneladende er blevet tabt af den værste detektiv nogensinde, dokumenterer hans tanker og giver indsigt i efterforskningen af en række forsvindinger, og forklarer baggrunden for de begivenheder, der venter om hjørnet.

Rise of Nightmares

Du når lige at indhente din kone, da hun bliver samlet op af en klippert i trenchcoat, der har en hang til at få sikkerhedsvagter til at eksplodere med sin massive kædekrog, og som afsporer toget inden han tager flugten. Herefter får man blackout til lyden af metal der rammer jord.

I den næste sektion skal du undslippe vraget, der nu ligger i en voldsom flod, inden det bliver skyllet væk. På dette tidspunkt skal man nok sende tilskuere ud af lokalet, da den tydelige instruktion med ordet "RUN" på skærmen kun forsvinder, når man kaster sig ud i den slags udfoldelser, der giver fin mening i Kinect Sports, men som her nærmest gør grin med faren - løb på stedet med knæene så højt op, som man kan få dem, og så hurtigt som Kinect kan opfange.

Herfra bliver det straks sjovere. Du og din desperate gruppe af overlevende sætter kursen mod et hus i de fjerne bakker, og skal undervejs kravle gennem grotter, svømme gennem en sø, der viser sig at være fyldt med monstre og igler. Det følges op af en hektisk sekvens, hvor du slår på dine arme som en anden junkie i et forsøg på at fjerne de blodsugende parasitter. De hurtige spring mellem små udfordringer og mellemsekvenser føles som en gyserudgave af Let's Go Jungle, verdens første romantik-målende lyspistolspil fra Sega.

Kamp, den primære grund til at vi er stakåndede, da vi forlader præsentationen, skydes herefter i gang, og holder presset højt i noget tid, men efterlader os også utroligt hungrende efter mere. Musikken afslører, når der er angreb på vej, så selv i store områder som den kirkegård, vi forvilder os ind på, ved man at der venter en skiderik i mørket, der er ude på at slås.

Rise of Nightmares
Rise of Nightmares

At slås i Rise of Nightmares får pulsen op. Knyt næverne og hæv dem for at gøre klar til kamp. Slå med dem for at angribe, og spark for at skubbe din modstander væk med en fod i brystet - hvilket er nødvendigt, når du er omringet.

Angrebene følger den kropsdel, du selv slår ud med. Det får betydning, når du får fingrene i et våben (hvilket sker omkring 30 sekunder inde i den første kamp), og de ligger heldigvis spredt overalt. De har en rimelig omend begrænset levetid, så man bør bruge dem effektivt. Her er stumpe våben som stålrør, der giver et godt solidt dunk, mens de større og skarpere våben får blodet til at sprøjte.

Sigter du efter leddene, vil du hurtigt hugge arme af (og hoveder), så blodet står i springvand. Da monstre angriber i sværme, er den bedste taktik at være hurtig og præcis. Fjenderne er, i den del af spillet vi har set, udøde mennesker, men nogle af dem har komplekse hydrauliske stempler indbygget i arme og brystkasse. Disse bruges til at lade kraftfulde angreb og udfald op, og selvom du kan blokere ved at hæve dine knytnæver op foran dit ansigt, er det et ineffektivt svar i det lange løb. Kæmp eller dø.

Måske har det ikke samme taktile feedback som en lyspistol, men der er stadig sjov at have med dette det mest blodige af alle Kinect-spil. Man får smag for det.

Måske er det fordi, at det er det første spil til systemet, der har en aldersmærkning på 18, og derfor giver os en ny slags oplevelse. Måske er det fordi, det tager den øjeblikkelige tilfredsstillelse fra de unikke oplevelser, man kun får i spillehallerne, og flytter den hjem i stuen. Sidstnævnte troede vi var tabt for evigt, da konsollerne for længst har overgået det, man finder i arkaderne, så det er dejligt at få den unikke følelse igen.

Det er dumt men sjovt. Den slags oplevelse man forventer, når man sætter sig ned (eller står op, i dette tilfælde) med en overdrevent blodig gyserfest. At man bliver udmattet efter en hurtig tur er en god ting, da det føles meget mere som en gamer-venlig fitness-øvelse, hvor ubalanceret den så end er, end mange af de aktuelle træningstitler til Kinect. Hvad foretrækker du at komme i form med, træningsprogrammer eller zombier?

Hvordan historien udfolder sig, og hvordan spillet fungerer ved længere bekendtskab, må tiden vise, men lige nu træder vi ud i de øde og lukkede gader med sved i armhulerne og et fjoget smil på læberne. Du må selv afgøre, hvilke af de to ting vi faktisk er taknemmelige for.

Rise of Nightmares
Rise of Nightmares
Rise of Nightmares
Rise of Nightmares
Rise of Nightmares
Rise of Nightmares
Rise of Nightmares
Rise of Nightmares
Rise of Nightmares
Rise of Nightmares
Rise of Nightmares
Rise of Nightmares
Rise of Nightmares

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

Rise of NightmaresScore

Rise of Nightmares

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Sega forsøger at genopfinde arkadehallernes skydespil med Kinect, men resultatet er tvivlsomt. Læs anmeldelsen af Rise of Nightmares lige her...

Rise of Nightmares

Rise of Nightmares

PREVIEW. Skrevet af Gillen McAllister - GR EU

Blod, splat, afhuggede lemmer og ultravold. Sved under armene. Og et fjoget grin. Velkommen til Rise of Nightmares det første 18+ spil til Kinect.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.