Dansk
previews
F1 2011

F1 2011

DRS, KERS og nye Pirelli-dæk er nogle af de facetter der har gjort årets Formel 1-sæson til en kavalkade af overhalinger og spænding, men kan Codemasters nye Formel 1-spil gøre virkeligheden kunsten efter? Vi har fået en forsmag på F1 2011 og du kan læse det hele her...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det er på det nærmeste utroligt hvor mange udviklere der skulle forsøge sig med Formel 1-licensen, inden det lykkedes nogen at lave et spil som leverede en bare nogenlunde troværdig genskabelse af motorsportens kongeklasse. Britiske Codemasters har dog aldrig været tilfreds med middelvejen når det gælder bilspil, og selv med en kort udviklingstid og et helt nyt studie, leverede de det bedste Formel 1-spil siden Geoff Crammond besluttede sig for, at han ikke gad mere.

Ikke alle var dog tilfredse og blandt kritikken lød det blandt andet at spillet var mere arcade-racer end simulation, hvilket i særdeleshed tilfaldt bilfysikken og bilernes manglende vægt - punkter der ellers plejer at være blandt den britiske udviklers specialiteter.

F1 2011

Den revurderede kamp mellem farten, vægten og dækkenes greb i asfalten er da også det første jeg bemærker, da jeg trykker speederen i bund på min Williams FW33. Hvis bilerne i det forrige spil var dresserede husdyr der gjorde hvad der blev sagt, er de denne gang blevet forvandlet til glubske rovdyr, der mest af alt ønsker at rive din rygrad ud gennem halsen på dig, første gang du prøver at tvinge dem gennem et sving.

Muligheden er der naturligvis igen for at få konsollen til at vise dig en farvekodet ideallinje, men hvis du forventer at en slavisk indlæring af denne vil bringe dig på toppen af podiet, kan du lige så godt begive dig tilbage til weekenderne på gokart-banerne. Den automatiske ideallinje bør ses som et forslag, en indikation af en fornuftig tur gennem verdens bedste racerbaner, men meget langt fra de raketfartstider der skal til for at blande sig blandt verdenseliten.

F1 2011

Jeg har brugt timer, mange, mange timer på at køre så meget gummi i banerne på det forrige F1 2010 at der ville være nok til at supplere alverdens børn med et årsforbrug af virtuelle hoppebolde, og alligevel føles det som om at hvert af de mange sving skal genlæres i det nye spil. Ja, jeg ved godt cirka hvad idealhastigheden for hvert sving er, og alligevel "flatspotter" jeg gang på gang mine nye supersoft-dæk, fordi jeg bliver nødt til at panikbremse.

Oven i hatten skal jeg denne gang både holde styr på min KERS (Kinectic Energy Recovery System) og DRS (Drag Reduction System) som tilsammen med mine Pirelli-dæk udgør treenigheden, der skal sende mig mod toppen. Alle der har fulgt med i den nuværende Formel 1-sæson på TV ved hvor drastisk disse tre komponenter har ændret sporten, og selvom jeg endnu ikke har haft mulighed for at bruge dem over en hel karriere (som ikke er inkluderet i vores preview-udgave), har de gjort en drastisk forskel i hvordan jeg kører både mine kvalifikationsomgange, samt mine enkelt-ræs.

F1 2011

Andetsteds har man taget sig tiden til at strømline menuerne, dog uden at glemme at det er spilleren der er racerkøreren, hvorfor alt igen ses fra kørerens øjne ligesom vi kender det fra tidligere Codemasters produktioner. Grafisk virker det også som om man har sparket lidt ekstra til hestekræfterne, således at det hele nu glider endnu blødere og hurtigere over skærmen end tidligere. Der fifles dog stadig med de fleste af detaljerne, så hvor voldsomt F1 2011 vil adskille sig fra sin forgænger på disse kanter når det udkommer, er endnu uklart.

Uanset hvor solidt jeg synes F1 2010 var, virkede det altid som om tidspresset havde været lidt for hårdt, og at der som følge ikke havde været tid til at tilføje de mange små detaljer som gør et godt spil til en fantastisk oplevelse. Vores preview-udgave af F1 2011 har endnu for mange mangler som der arbejdes på, til realistisk at give mig et indtryk af om der denne gang har været tid til at tilføje disse sidste detaljer, men den forsmag jeg allerede har fået, betyder at jeg glæder mig til at finde ud af det.

F1 2011
F1 2011
F1 2011
F1 2011

Relaterede tekster

F1 2011Score

F1 2011

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Redaktionens største Formel 1-fan har sat sig bag rattet i sin Williams FW33 og er her klar med anmeldelsen af Codemasters F1 2011...

F1 2011

F1 2011

PREVIEW. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Kan Codemasters kommende Formel 1-spil gøre virkeligheden kunsten efter? Vi har fået en forsmag på F1 2011 og du kan læse det hele her...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.