Dansk
previews
FIFA Street

FIFA Street

EA genstarter deres FIFA Street-serie med ny udvikler, ny stil og en helt ny retning. Vi har haft fingrene i spillet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

En gang for længe siden, da FIFA-serien stadig var ung, lavede EA en tilføjelse til serien, vi ikke har set meget til siden da. For udover at FIFA 97 tilføjede 3D-spillere bygget af polygoner, så bød det også på en anden nyskabelse: indendørs fodbold.

Implementeringen var måske ikke helt så finpudset som det "rigtige" spil ude på det virtuelle græs, og havde måske heller ikke den samme dybde. Til gengæld havde det et helt andet tempo og tilgængelighed.

Indendørsdelen blev yderligere forfinet i FIFA 98 (der i øvrigt er en af seriens bedste årgange), men blev så af en eller anden årsag fuldstændig droppet i FIFA 99. Og vi har ikke set den siden.

FIFA Street

Grunden til jeg nævner dette lille kuriosum i FIFA-seriens historie er selvfølgelig, at jeg straks kommer til at tænke på det, da jeg sætter mig ned med FIFA Street for første gang. Glem alt om tidligere FIFA Street-spils arkadepræg og afslappede forhold til realisme. Det nye Street føles som den kendte fysik og mekanik fra FIFA-serien, flyttet til en hård overflade frem for det bløde græs, med alt hvad det indebærer af ændringer i tempo og boldtrylleri.

Modsat de tidligere FIFA Street-titler udvikles dette spil af det samme hold, der normalt står for den årlige udgivelse i flagskibsserien, og det kan mærkes. Alt fra spillernes udseende til boldfølelse og fysik føles som vi kender det, bare med det twist, at tempoet er højere og der er færre spillere på banen.

Styringen er tilmed den samme langt hen ad vejen. Frontknapperne har samme funktioner, og det nye Tactical Defending-system fra FIFA 12 er også rykket med over i FIFA Street. Men der er selvfølgelig forskelle, ellers ville der ikke være megen ide i at lave et selvstændigt spil. Street byder på flere muligheder for tricks, finter og fancy boldkontrol, så man for eksmpel kan stoppe helt op med bolden via venstre aftrækker, og holde på den mens man laver små tricks med venstre styrepind. Højre styrepind for sig selv kan bruges til diverse finter og trick-moves, både gennem små flicks op, ned og til siderne, men også mere komplicerede bevægelser.

FIFA Street

Og dem får man brug for. Selvom FIFA Street byder på en væsentlig mere realistisk tilgang til fodbold end sine forgængere, så er det ikke helt nok med smarte afleveringer, for at bryde gennem forsvaret. Gør man brug af de nye muligheder for finesser og generelt blær, har man en større chance, uden de dog stjæler fokus. Som i FIFA bruges højre aftrækker til at løbe hurtigere, og forsøger man at løbe "gennem" en forsvarer med den i bund, vil ens spiller prøver at lave tunnel.

Online-mæssigt prøver FIFA Street også noget nyt. Flere af EA's serier har de seneste par år forsøgt sig med en slags online-del der foregår offline, forstået på den måde, at man kan spille mod sine venner, selvom de ikke er på nettet samtidigt med en selv. Need for Speed har det fremragende Autolog, og det kommende SSX får et lignende system.

FIFA Street har noget lignende. Du kan nemlig oprette dig eget hold, komplet med holdfarver, logo, spillere, navn og så videre, og deltage i den såkaldte World Tour. Herefter kan du gå online og udfordre andre spilleres hold i én stor turnering, i første omgang mod lokale hold, og efterhånden som du stiger i graderne også regionalt og globalt.

Der er en herlig umiddelbarhed i den demo, vi prøver. Varianten vi spiller er 5 mod 5 på et indendørsstadion med stort publikum, men FIFA Street byder også på mere rustikke og gade-agtige baner, og masser af indstillingsmuligheder. Vil du spille 6 mod 6? Intet problem. 2 mod 2 uden målmænd? Det kan du også sagtens. Som sagt spiller vi dog ganske almindelig Futsal i denne omgang. Jeg vælger FC Barcelona, mens min modstander tager Brasiliens landshold - en lidt sjov situation, da det betyder at der er to Dani Alves'er på banen. Vores første kamp ender uafgjort, men jeg trækker sejren hjem i de næste to opgør.

Det er en tidlig udgave af spillet, vi prøver, og det betyder selvfølgelig, at der er lidt uregelmæssigheder - for eksempel laver målmændende nogle bizarre fejl - men den slags må man næsten forvente på dette tidspunkt. EA har god tid til at fikse de problemer. Og de ændrer ikke ved det overordnede indtryk af FIFA Street som en sjov, hurtig og lettere tilgængelig udgave af FIFA-serien, der stadig har en masse til fælles med sin "voksne" storebror.

FIFA Street
FIFA Street
FIFA Street
FIFA Street
FIFA Street
FIFA Street
FIFA Street
FIFA Street
FIFA Street
FIFA Street
FIFA Street
FIFA Street
FIFA Street

Relaterede tekster

FIFA StreetScore

FIFA Street

ANMELDELSE. Skrevet af Jonas Damholt

FIFA-serien siger midlertidigt farvel til grønsværen og goddag til gadens hårde asfalt. Vi satte Jonas til at prøve kræfter med FIFA Street. Læs anmeldelsen her.

FIFA Street

FIFA Street

PREVIEW. Skrevet af Jonas Damholt

Om få uger udkommer nyeste bud på et spil i FIFA Street-serien. Jonas Damholt har spillet en bunke kampe og fortæller om oplevelsen.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.