LIVE
logo hd live | Minute of Islands
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
previews
Final Fantasy XIII-2

Final Fantasy XIII-2

Det kan kun være i et Final Fantasy-spil, at en fremmed fortæller en ung pige, at han har set hendes angiveligt afdøde søster, og at hun skal komme med ham hvis hun ønsker at se hende i live igen. Det er Terminator med et twist af seksualforbryder. Vi kigger på Final Fantasy XIII-2

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

...og vi ved godt at det er kynismen, der taler her. Final Fantasy blander verdensredder-ansvar med sæbeopera uden at blinke. Her er det nytilkommeren Noel Kreiss, der presser Serah Farron til at tage på et tidsrejsende eventyr med ham for at finde hendes fortabte og ellers formodet afdøde søster Lightning.

Deres eskapader på tværs af Cocoon og Pulses tidsaldre leveres med et tempo, der står i konstrast til Final Fantasy XIII. Her er et hurtigere momentum med mere øjeblikkelige belønninger og afsløringer.

Final Fantasy XIII-2

De hopper gennem områder der er mere åbne end forgængerens lineære veje, og indeholder en bred vifte af sidemissioner med en klar smag af MMO. Ryd ruiner for monstre så en arkæologisk udgravning kan fortsætte, klip får, hjælp en student med at finde sine noter... Der er en blanding af mondæne opgaver, tossede mål og klassisk dungeon-rydning alene i disse små missioner.

Det er dog stadig Final Fantasy. Her er stadig rigeligt med eksposition, der dog uddeles i betydeligt mindre portioner, der omhandler liv, død og skæbne. Det modvejes af en højere grad af lethjertet drilleri, som måske er svært at sluge for dem, der foretrækker et permanent halvtvært udtryk fra deres J-RPG'er.

Spillet holder sig også til mekanikkerne fra Final Fanasy XIII. Crystarium og Paradigm Shifts dominerer opgraderinger og kampe. Men den største ændring er i leveringen af oplevelsen. De forskellige lokationer er ikke forbundet med hinanden, og i stedet rejser man mellem disse hub-verdener via en menu og en praktisk tidsmaskine.

Områder og tider (ved demoens slutning har vi krydset 300 år og en håndfuld steder i Pulses historie) vælges Historica Crux-systemet. Essentielt er det en glorificeret og forgrenet banevælger. Men det giver spillet fokus uden at ofre ikke-lineæritet. Det undgår de lange korridorer, der udgjorde første halvdel af Final Fantasy XIII og definerede spillet for mange, og kaster dig i stedet ud i en række forskellige hub-agtige verdener, som du frit kan udforske.

Final Fantasy XIII-2

Det forventes at du vender tilbage til disse verdener adskillige gange. For at undslippe en bane og vende tilbage til tidsstrømmen, kræves det at du finder et bestemt artefakt, der er skjult i banen, og som åbner en tidsport - lysende monolitter, der er placeret tilfældigt i banerne, hvilket igen understreger nødvendigheden i at udforske. Banerne har specifikke artefakter til specifikke porte, så vil du rejse en anden vej gennem tidslinjen, skal du gøre fodarbejdet først.

Laver du rod i det, eller ønsker du at starte forfra, kan du gendanne området som det var, før du ankom. Et enkelt knaptryk, og alt bliver nulstillet til før du dukkede op og begyndte at lege Marty McFly. Forgrenede tidslinjer er altid en interessant præmis, og det er lidt en skam, at der ikke lægges mere vægt på ideen om spillerhandlinger, som ændrer fremtiden.

Men det er muligt at forandre omstændighederne internt i banerne. I en bane baseret omkring Bresha Ruins bliver en stor mekanisk kæmpe, der er ved at blive gravet op, pludselig aktiveret og skal bekæmpes. Du kan udsætte den klimatiske for at undersøge et netop opdaget genstand under jorden, der måske kan give dig en fordel i kampen (og det gør den).

I en anden bane finder du en vejrmaskine nær udkanten af en beboelse i Achhylte Steppe. Dyr i alle størrelser og former vandrer omkring på sletterne omkring dig, men nogle dukker kun op under visse forhold. Forskellige missioner kræver at du giver vejrmaskinen et tryk, så de rette ådselsædere lokkes ud af skjul.

Final Fantasy XIII-2

Det er små ændringer, men hvis de er lige så forskellige og hyppige som i de baner, vi indtil videre har set, så tilføjer de en velkommen dynamik til gameplayet. Det samme gælder samtaler, hvor man kan vælge forskellige svar. Det er en klar indflydelse fra vestlige rollespil, men de samtaler vi førte manglede konsekvenser - de forskellige svar var mere en mulighed for at være fjollet eller seriøs i sine svar.

Både lokationer og kampsystemet er en blanding af nyt og velkendt, men tilbagevendende områder skulle være blevet kraftigt justeret eller ombygget ifølge udviklerne. Kampene starter nu med et lille minispil.

En Mog, et katte-agtigt dyr med vinger, der er gået igen gennem serien, slutter sig til dit party i starten, og udover at snuse sig frem til skjulte skatte, indfører det også konceptet om Mog Clock. Når fjender dukker op, viser en lysende cirkel på jorden deres (begrænsede) synsfelt, og en timer begynder at tælle ned.

Du har så to valg. Enten kan du prøve at løbe frem dem, hvilket kræver at du undgår cirklen i adskillige sekunder, før de forsvinder, eller du kan angribe og starte kampen tidligt. Gør du det, får du lov til at slå først. Er du for sent på den, eller lykkedes det ikke at løbe væk, slår modstanderne først. Jo ondere modstandere, jo mere sandsynligt er det, at de jagter dig, men muligheden for at undslippe er en kærkommen finjustering af seriens kærlighed til tilfældige kampe.

Final Fantasy XIII-2

Der bliver ikke brugt meget krudt på en ordentlig introduktion i starten af spillet, og derfor kan den ufortalte historie mellem figurer og de verdener, de bor i, være temmelig forvirrende for nye spillere. Sådan er det ofte med direkte efterfølgere, og det føles som om udviklerne aktivt sigter efter ét publikum - dem, der spillede Final Fantasy XIII, og følte det manglede noget.

Trods ændringerne føles dette dog som sikker grund for serien, og minder lidt om X-2 i måden, det finpudser aspekter af sin forgænger. Udover tidsrejserne er det et ligefremt bud på denne generations Final Fantasy - og vi er spændte på at se hvordan spillet udvikler sig efter de første par timer.

Altså virker det indtil videre som et sikkert bud, men i det mindste viser det, at udgiveren er villig til at lette fansenes bekymringer, samtidigt med at serien finder sit fodfæste og fremtidige retning.

Relaterede tekster

Final Fantasy XIII-2Score

Final Fantasy XIII-2

ANMELDELSE. Skrevet af Philip Lauritz Poulsen

Med løfter om mere frihed og bedre historie prøver Square Enix at rette op på serien. Er det lykkedes? Det fortæller Philip lige her i anmeldelsen af Final Fantasy XIII-2.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.