Dansk
Gamereactor
previews
FIFA 21

FIFA 21: Hvad er nyt på PS5 og Xbox Series X?

Vi har fået et indblik i forbedringerne til de nye konsoller.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

I vores anmeldelse af FIFA 21 konkluderede vi, at serien nok snart har behov for at forny sig. Og det er lige præcist, hvad EA får chancen for, når FIFA 21 den 4. december udkommer på PS5 og Xbox Series X. Her kan du som ejer af PS4 eller Xbox One versionen gratis opgradere til den nye version.

Men er der reelt set en forskel fra last-gen versionen? Til en vis grad, ja. For nyligt fik vi chancen for at deltage i et event med EA Sports, hvor vi blev briefet om de nye funktioner, og hvor gameplay og spildele ikke har set de store ændringer, så er der en række grafiske opdateringer, der ikke blot drejer sig om opløsning og billedhastighed.

FIFA 21

FIFA 21 vil på nye nye konsoller indeholde mere detaljerede ansigtsmodeller for de vigtigste spillere med særligt fokus på hår og skæg, som da også ser langt bedre ud end tidligere. Du vil også kunne se spillernes muskler bevæge sig afhængig af situationen, og det samme gælder for spillertrøjen. Selvom bolden er designet, så den kortvarigt former sig efter spillerens fod under et spark. Græs, stadioner og tilskuere har også fået lidt tiltrængte visuelle detaljer, men hvad der virkeligt imponerede os er nye lyseffekter, der giver det hele et mere fotorealistisk præg.

For rigtigt at kunne fremvise de grafiske forbedringer har EA Sports skabt en række nye sekvenser, der udspiller sig før kampe - særligt de vigtige af slagsen. Du kan se holdbussen ankomme, spillerne gøre sig klar i tunnelen inden kampen, og fansene der lader op til det store brag. Der vil endda være specielle sekvenser og detaljer i specifikke områder, som for eksempel røg og pyroteknik i lande, der tillader sådanne ting.

FIFA 21 på PS5 og Xbox Series X indeholder også en række nye jubelscener til de allervigtigste scoringer, såsom et sejrsmål i sidste minut eller en scoring i et lokalopgør. Det inkluderer specielle jubelscener, hvor selv spillerne på bænken og tilskuerne bliver involveret. For at du kan få det hele med har udvikleren tilføjet "EA Sports GameCam", en ny kameravinkel skabt specifikt med henblik på at få alt dramaet på stadion med i løbet af en kamp.

FIFA 21FIFA 21

Animationerne er også forbedret takket være den forøgede RAM kapacitet i de nye konsoller. EA sagde, at man tidligere måtte ofre visse detaljer for at tilføje nye, men der er ikke længere tilfældet på PS5 og Xbox Series X, hvor der er rigtigt meget uudnyttet potentiale at eksperimentere med. Det kommer blandt andet til udtryk gennem et øget fokus på spillere, der ikke er på bolden. Nu kan du alt efter situationen se dem tage en dyb vejrtrækning, justere deres støvler, råbe på en aflevering, tørre sveden af panden eller andre lignende animationer.

Fysiske dueller er også blevet forbedrede takket være flere hestekræfter til at håndtere sammenstød, hvilket giver mere realistiske hiv, skub, skulderskub og så videre. Og i modsætning til tidligere spil, hvor kun to spillere reelt set var involveret i en duel, kan der nu opstå realistiske sammenstød over hele banen, hvilket giver mere intense og realistiske dueller i dødboldsituationer. Den enkelte spillers dynamiske animationer har også fået hak i den rigtige retning, hvilket giver større variation i brysttæmninger, hovedstød og boldmodtagelser.

Ligesom de fleste andre PS5 og Xbox Series X titler udnytter FIFA 21 også deres SSD til at bringe indlæsningstiderne markant ned. Fremover kommer der ikke til at gå lang tid fra, du har sat dit hold, til bolden ruller, men EA Sports har dog besluttet at beholde de træningsøvelser, du kan spille mens kampen indlæser. Forskellen er bare her, at du kan springe dem over langt tidligere.

FIFA 21

Når det kommer spildele er der absolut intet nyt under solen. I Volta og Ultimate Team kan du fortsætte, hvor du slap, da begge deler foregår online på EA's servere. Har du ført Cambridge United fra League 2 til Champions League triumf i karrieredelen, ja, så stopper eventyret der, da du ikke kan overføre dine offline fremskridt.

En sidste ting er DualSense support. Som mange andre spil udnytter FIFA 21 den nye PlayStation controllers unikke funktioner som adaptive skulderknapper og haptisk feedback. Når det kommer til vibrationen så vil den være mere præcis, så hvis du for eksempler afslutter med højre fod, vil denne side af controlleren vibrere. I forhold til de adaptive skulderknapper vil sprintknappen (R2) føles tungere at trykke ned, desto mere træt en spiller er.

Det lyder bestemt som en række lovende forbedringer, men indtil videre har vi også kun fået EA Sports' egne beskrivelser at høre. Vi bliver nødt til selv at prøve spillet af, for at få en idé om, hvordan det fungerer i praksis, og det sidder vi selvfølgelig klar til at undersøge på lanceringsdagen, den 4. december.

Relaterede tekster

FIFA 21Score

FIFA 21

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

FIFA 21 leverer den måske mest komplette fodboldpakke nogensinde. Men spillet på banen trænger snart til fornyelse.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.