Dansk
Gamereactor
previews
Tales of Arise

Her er vores indtryk af det første kapitel af Tales of Arise

Den legendariske RPG-serie vender nu tilbage, og det er sammen med den ikoniske ansigtsløse helt, Iron Mask.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Det allerførste kapitel af det kommende Tales of Arise introducerer os ganske langsomt til denne seneste installation i den nærmest legendariske Tales-serie. Vores helt er stadig gemt bag en jernmaske, som resulterer i det ret så rammende kælenavn "Iron Mask". Han har hverken ansigt eller hukommelse, og han føler heller ingen smerte. Dog har han på den anden side et ret finjusteret moralsk kompas, som måske er grunden til at han let kommer i ballade.

Ved første øjekast ligner han den typiske følelsesblottede, tomme skal, som man så ofte finder i gammeldags JRPG-spil, men vores protagonist har dog sine egne tanker og følelser, og han har sågar en tendens til slå i bordet. Denne enigmatiske, men energiske, karakter vil udvikle sig som eventyret skrider frem, men før vi tager fat på hvilke episke øjeblikke Bandai Namco har forberedt, så er det altså lige nødvendigt at tale lidt om spillets centrale faktioner. I dette Tales-kapitel bliver Dahna-folket undertrykt og udnyttet af Renan-styrkerne. Der har været en krig imellem disse to for nogle hundrede år tilbage, og Dahnaerne har været under en jernhæl lige siden. Vores helt mærker konsekvenserne af den igangværende konflikt på egen krop, fordi han bruger sine dage på at grave efter mineraler i en Orbus Calaglia-slavelejr.

Tales of Arise
Tales of AriseTales of Arise

Hans rejse begynder dog for alvor, når Shionne melder sin ankomst. Denne unge kvinde er Renan, men hun er fængslet af ukendte årsager. Naturligvis tøver vores helt ikke med at hjælpe til, og på den måde sættes større begivenheder i gang. Dette ulige par slutter sig til en oprørsgruppe ved navn Scarlet Crows, som på tværs af det første kapitel planlægger at indtage slottet Ganymede. For at befrie de mange slaver i regionen er det nødvendigt at trodse herskeren af imperiet, Balseph, eller "The Wild Beast". Alt imens vores to hovedkarakterer kommer sig, så indhentes der nye ressourcer, og så lærer man en del mere om Renan-Dahna krigen.

Før man kan udfordre den ondsindede baron Balseph på hans flammende trone, så kan du forvente at skulle op imod alt fra ulve til fabeldyr, fra hvepse til Renan-vagter. Og det varer i cirka tre timer. Selve modstanderne bevæger sig rundt i verdenen i real-time, og når først kampen initieres jamen så bibeholdes fokusset på mere aktiv kamp. Timing er naturligvis lige så vigtigt som altid i Tales of Arise, for vil du undgå fjendtlige angreb, så skal du være oppe på dupperne. Hvis du formår at undgå angreb på smidig nok vis, så åbnes der op for modangreb, samt særlige Support-evner, som kan aktiveres af både passive og aktive holdkammerater.

Selve kampsystemet synes at være en kende svært i starten, men skaleringen af dit eget niveau synes at have en stor effekt på de pludselig fald eller stigninger i sværhedsgraden. Dermed er der, som altid, en ret central grund til at blive et sted, og indsamle mere XP. Ved at gennemføre kampscenarier låser du op for mere kraftfulde passive og aktive evner, og ved at bruge disse "Artes" gentagne gange i kamp gør du dem også mere effetktive. Derudover låses der op for nye ting og sager, idet et specifikt kriterie opfyldes, såsom at bruge et bestemt angreb til at sende fjender op i luften 25 gange. Hvis du låser op for samtlige evner i én portion af dit skill tree, så får du bonusser. Det gør også at det kan betale sig at skifte karakter løbende, for konstant at låse op for nye evner, bonusser og skill tree-grene hos hele din gruppe.

Tales of Arise
Tales of AriseTales of Arise

Bandai Namco har i denne omgang skabt lidt større og mere åbne områder at udforske, som byder på flere hemmeligheder end tidligere. Vi ville personligt stadig beskrive Tales of Arise som en rimelig lineær oplevelse, men det åbner sig dog gradvist op, som man kommer igennem det første kapitel. Du finder eksempelvis skattekister, kosmetiske tilføjelser eller sågar valgfrie ekstra fjender, hvis du vælger at udforske. Det hjælper kun på det, at Calaglia-kongeriget er mere visuelt varietet end andre områder i tidligere kapitler.

Det vi har set indtil videre af Tales of Arise er lovende. Men det er også uhyre genkendeligt. Spillet føles på nuværende tidspunkt en kende "grindy", et udtryk som de fleste JRPG-fans kender til. Samtidig føles det også som om, at det er muligt at udfordre stærkere fjender med det samme, hvis man har en taktik, eller en strategi, parat. Samtidig synes Calaglia-kongeriget til at være varieret, og fyldt med flere hemmeligheder end tidligere, og historien fangede os faktisk også ret hurtigt.

Vi venter med forsigtig optimisme. Det her er udent tvivl Tales, på godt og ondt.

HQ

Relaterede tekster

Tales of AriseScore

Tales of Arise

ANMELDELSE. Skrevet af Martin Lindgaard Svane

Tales of Arise er det seneste skud på Bandai Namco's "Tales"-stamme, og sikke en farverig JRPG-blomst det er.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.