Dansk
Gamereactor
previews
Elden Ring

Vi har set timevis af Elden Ring

Vi har set spillet i aktion, og har taget enhver detalje fra From Softwares kommende storspil ind. Nu skal I høre...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

FromSoftwares tidligere spil fik stor succes med at kombinere udfordrende kampe med en spændende følelse af at udforske en farlig verden, og derfor opnåede de også noget ganske særligt, noget der transcenderede det at være "svært", for de blev mere end det. I de her brutale kampscenarier er det én fejl der udgør forskellen mellem liv og død, og netop derfor er det at komme ud på den anden side som sejrherre noget der føles af så meget mere. Man ville kunne argumentere for, at det er denne følelse der fødte "Soulslike"-genren. Motivationen kommer fra en lyst til at udforske, ja, men det er også det at overkomme uoverkommelige odds, at sejre.

Studiets næste spil, Elden Ring, bygger også på disse to centrale søjler. Det instinktive og avancerede kampsystem vi kender fra Dark Souls og Bloodborne vender tilbage, og der er også friheden til at tilgå kampe via et utal af strategier, der hver især kan være effektive, eller ineffektive. Ifølge udvikleren vil spillerens oplevelse af Elden Ring afhænge en del af den valgte spillestil, men de ønskede samtidig at læne sig yderligere ind i den her frihed. Det fik dem til at gøre noget ganske nyt. De skabte en slags rammefortælling, men derefter placerede de den rundt om en mere åben verden, og skiftede fokus fra det der havde fungeret før, og over til noget mere rollespilsorienteret. Ved Gamescom fik vi muligheden for at tage et nærmere kig på hvordan denne ændring ser ud.

Elden Ring
Elden RingElden RingElden Ring

Som du sikkert allerede forventer fra et Souls-spil, så er Elden Rings narrative opsætning lige præcis vag nok, til at spilleren kan drage sin egen konklusion, og at der kan opstå debat om fakta. Det svage lys fra Lost Grace guider os, The Tarnished One, igennem det såkaldte Lands Between. Her finder vi ældgamle halvguder, der er ansvarlige for at knuse den sagnomspundne Elden Ring. Lykkes det os at besejre dem alle, så bliver vi selv Elden Lord. Det er i det mindste løftet, som blev brugt til at lokke os ind til det her sted, der ligger "beyond the fog".

Rammen omkring dette "complex, multi-layered narrative" kommer fra selveste George R.R. Martin, som dog har efterladt meget af selve udpenslingen af historien til Miyazaki og resten af holdet hos FromSoftware for nogle år siden. Ifølge PR-talsmand Yasuhiro Kitao, så stødte FromSoftware ikke på nogen begrænsninger, da de skulle fortolke Martins materiale, så de kunne faktisk skabe et spil med frie tøjler ud fra Martins tekster.

Kitao slog desuden endnu en gang fast, at de denne gang ønskede at skabe en mere løs ramme omkring historien, end de har gjort tidligere. Det betyder at gennem denne mindst 30 timer lange oplevelse, så bør du kunne drage dine egne konklusioner, og foretage din egen fortolkning.

Elden Ring siges at være mange, mange gange større end udviklerens tidligere spil. For at vi ikke farer vild i Lands Between, så har studiet introduceret adskillige navigationsmetoder for første gang. På toppen af skærmen kan man eksempelvis se et kompas, og du har også adgang til et præcist kort over verdenen. Man har dog brug for særlige fragmenter af det her kort for at kunne se endnu ukendte områder, men så snart du har fundet dem er der klare markeringer, der fortæller dig hvor der er Monster Nests, vigtige ressourcer eller skatte, ligesom i eksempelvis The Legend of Zelda: Breath of the Wild.

Elden Ring
Elden RingElden RingElden Ring

Fra en vis distance kunne vi se en ringe bevogtet konvoj, som blev akkompagneret af en række simple soldater. Dog, så snart vi besluttede os for at se nærmere på sagen, kastede en drage sig ned fra himlene og eliminerede soldaterne for os. Det er derefter op til spilleren at enten trække sig, eller forsøge stjæle skatten for øjnene af den bevingede djævel.

Man rejser rundt på ryggen af sin trofaste "Spirit Steed", som man kan hidkalde lige når man har lyst (udover når man er i Dungeons, eller under en multiplayer-session). På denne hest kan du rejse hurtigt på tværs af den gigantiske verden. Den er ganske effektiv til at navigere i svært terræn, og du behøver ikke at bekymre dig for at den tager skade hvis den falder, for den slags findes slet ikke i Elden Ring. Desuden kan du kæmpe fra hesteryg, både mod fjender på jorden, og til hest også.

Vi har endnu ikke set så meget af spillets verden, men det står allerede klart at Lands Between udgøres af distinkte og forskellige områder. Vi så glimt af sneklædte bjergtoppe, gigantiske skove i alle regnbuens farver, brede prærier og farlige sumpe med store svampe. Denne verden guider dig naturligt imod de forskellige "Legacy Dungeons", for disse er afgrænsede områder der vil føles en del mere som Dark Souls, og de er desuden hver især bevogtet af en Elder Lord. Stormvale Castle, som du allerede har set i E3 2021-traileren, er en af disse mere traditionelle Dungeons.

Elden Ring
Elden RingElden RingElden RingElden Ring

Her kan man selv vælge om man vil tage en mere direkte rute, hvor man er i fare for at blive ramt af en gigantisk ballista, eller om man vil snige sig langs en hemmelig sti ved slottets vestlige kant. Ifølge FromSoftware tager disse områder udgangspunkt i netop det komplekse og lagdelte level design de er kendt for. Denne formular ekspanderes dog i Elden Ring med en ny slags bevægelse. Man kan nu hoppe mere frit, præcis som Wolf i Sekiro: Shadows Die Twice. Det lyder som en lille ting, men når nu områderne er designet med dette for øje, så bliver det hele lidt mere frit, ifølge Kitao.

Det er i det hele taget selve mængden af taktiske muligheder, der adskiller Elden Ring fra andre Souls-spil. Præcis som i tidligere spil kan du designe din egen karakter, og kan enten ende med at lave en traditionel kriger, en troldmand eller en bueskytte. I dette spil bliver du dog opfordret til at tænke mere over samtlige gameplay-muligheder. Et eksempel på det er Weapon Arts, som ikke er længere er bundet til et specifikt våben, men i stedet kan swappes når du har lyst. Valget af besværgelser, våben og evner er designet til at få Elden Ring til at føles som en traditionel RPG, og det har en stor indvirkning på den måde du tilgår udfordringen foran dig.

For at yderligere demonstrere dette viste FromSoftware os en infiltrering af en fjendtlig lejr. Før vi begav os ind, spionerede vi med en kikkert for at kunne finde en passende rute ind mod den bevogtede skat. Vores karakter sneg sig igennem det høje gras, uskadeliggjorde en vagt med sovepil. Senere brød der kamp ud, eftersom alarmen gik i gang. Her fremmanede spilleren en hær af spøgelser, der holdte de mange vagter i skak, alt imens vi tog skatten. Vi kender allerede mange af disse elementer fra tidligere spil, men det var før utænkeligt, at man kunne binde alle disse ting sammen i én sekvens.

Ved hjælp af lidt taktisk snigeri kan du udskyde en direkte konfrontation, men seriens metodiske kamp-gameplay kan ikke undgås helt. Dog, hvis du sidder fast, skal du ikke være bange for at få hjælp, enten fra NPC-kompagnoner eller fra andre menneskelige spillere. Du kan fremmane allierede via store stenmonumenter, men du skal stadig tænke dig om, da der er naturlige begrænsninger.

Elden Ring
Elden RingElden RingElden RingElden Ring

To allierede kan slutte sig til dit hold, og hjælpe dig med at overkomme udfordringerne i Lands Between. Præcis som i udviklerens andre spil får en given boss dog mere liv, hvis adskillige spillere hjælper dig på din færd. Ifølger FromSoftware er begrænsningerne ved at spille online blevet reduceret drastisk, så spillere kan nu afprøve multiplayer uden lige så meget fnidder.

På mange måder var Elden Rings Gamescom-præsentation lidt af en øjenåbner, men jeg er endnu ikke helt overbevist. Udvikleren ønsker at skabe en åben RPG, som kombinerer deres ikoniske kampsystem med et større galleri af karakterer, og en lidt mere åben historie også. De såkaldte Legacy Dungeons er uden tvivl designet til at tilfredsstille de mere traditionelle spillere, men hvad med resten? Hvad der ikke helt tydeligt fremgik var, om hvorvidt det faktisk er spændende at udforske den åbne verden, og at man ikke bare bevæger sig automatisk fra Elder Lord til Elder Lord netop i en søgen efter de mere traditionelle Dungeons. Vi afventer med spænding, men nu forstår vi endelig spillet, der kommer d. 21 januar.

HQ
Elden Ring

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.