LIVE
logo hd live | Jupiter Hell
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
Serieanmeldelser

See - Sæson 1

Den første sæson er nu afsluttet, og vi tager temperaturen på en af Apples første store tv-serier.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det skulle vise sig at jeg var relativt alene om min kærlighed til AppleTV+'s store tv-serie, See, der er blevet skabt af Steven Knight, der tidligere har givet os Peaky Blinders. Jeg så de første tre afsnit ved lanceringer tilbage i november, og følte at her var et dystopisk science fiction/fantasy-program der virkelig turde satse hele butikken på en ny, spændende idé - og at denne kreative glød blev bakket op at flotte produktionsværdier og en dedikeret præstation fra Jason Momoa.

Men anmeldere verden over var ikke enige, og ligesom de fleste Apple-programmer holder den eksempelvis en rådden vurdering på RottenTomatoes. Det kom ærlig talt som lidt af chok, men sådan er det med anmelderi.

For nylig er sæsonen blevet afsluttet med sit ottende og sidste afsnit, og det er derfor blevet tid til at gøre status - så er See i sidste ende det eneste virkelig gode program på AppleTV+, som jeg første proklamerede for over en måned siden?

See

Det er værd lige at beskrive den centrale præmis først dog. See foregår i en verden der er blevet kastet tilbage til et mere dyrisk, stammecentreret og religiøst samfund, efter at en dødbringende sygdom ikke bare reducerede den samlede population til bare få hundredetusind, men efterlod de resterende uden syn. Der er gået 500 år siden, og syn er nu en myte - faktisk er samfundet konstrueret omkring de andre sanser. Altså læser menneskene via særlige knuder slået på lædersnor, særlige signaler kan gives for angive positioner på fjender og menneskets bevægelser har ændret sig for adressere blindheden.

Det kræver en mere præcis eksekvering for at denne idé tager sig interessant ud henover de i alt otte timer See reelt vare, og det er fortsat seriens aller største trumfkort. Steven Knight og kompagni har designet hver eneste scene til at reflektere manglen på syn, og det ses tydeligt på skuespillernes måde at interagere med hinanden og omgivelserne på.

Det hjælper desuden at Sees måde at håndtere en postapokalyptisk verden rent visuelt er ret så spektakulær. Der er hverken for lidt eller for meget farve, og de dybe grønne skover der ret fast agere kanvas for seriens verden eksemplificere perfekt hvordan menneskets tilbagetog har givet naturen plads til at trives på ny. Det er faktisk hele ideen med See - ja, vi sympatisere med de tilbagelevende, blinde hovedpersoner, men samtidig ser vi den rolige, naturrige verden omkring dem, og ved at denne ville være umulig, hvis ikke havde hærget. Her er ingen zombier - her er bare dyr, rent drikkevand og luft uden smog.

See

Som serien skrider frem begår See dog nogle rent centrale tempomæssige fejl, og de består hovedsageligt hvorhenne den skal placere karaktererne. Ligesom i en masse andre eventyrserier begår See den fejl at splitte en gruppe af hovedpersonerne ad, for så at klippe imellem separate historier. Det er ikke ligefrem irriterende, men der er dog noget forfriskende ved et mere singulært fokus, ligesom i The Mandalorian, i disse dage. Samtidig bygger serien imod et større klimaks henimod de sidste to afsnit, der ender med at være lidt af våd prut, i stedet for det store brag serien ellers havde bygget imod.

Når det så er sagt, så står det klart at Apple (heldigvis) arbejder videre med See. Den er allerede blevet fornyet med en ny sæson, og når vi får så fantastiske, varierede, nuancerede og dedikerede præstationer fra stort set hele castet som vi gør, så er det nærmest svært at vente. Både Jason Momoa og islandske Hera Hilmar er bundsolide som ægteparret Baba Voss og Maghra Voss. Desuden er Sylvia Hoeks ganske blændende som den onde Dronning Kane.

Igen - det er ikke alle der er lige vilde med See, og det er som sådan fint nok. Det er dog ærgerligt at der allerede er rygter om store udskiftninger blandt det kreative personale som følge af den middelmådige kritiske modtagelse, for hvad jeg mere end noget andet ønsker, er at se serien fortsætte i sin nuværende form, hvor vi får lov til at udforske denne verden yderligere, og se karaktererne udvikle sig. Til trods for en række tempomæssige fejl, som dog fylder ret meget i den samlede bedømmelse, så er See en fantastisk tv-serie, og en du bør give et skud. Ja, ligesom skuespillerne skal du købe den centrale præmis, men gør du det venter dig en fed oplevelse.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

See - Sæson 1

See - Sæson 1

SERIES-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Den første sæson er nu afsluttet, og vi tager temperaturen på en af Apples første store tv-serier.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.