Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
Serieanmeldelser

Dracula

Vi anmelder Netflix' og BBC's nye fortolking af den ikoniske myte med danske Claes Bang i hovedrollen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der findes efterhånden et utal af fortolkninger af Dracula, og det er vel ikke så mærkeligt, når man tager i betragtning at han er en af fiktionens mest ikoniske skikkelser. Christopher Lee, Luke Evans, Gerard Butler, Leslie Nielsen, Gary Oldman, ja selv Adam Sandler har spillet rollen tidligere, og hver især har stået på mål for en specifik fortolkning af myten, som der efterhånden er så mange af, at man virkelig kan kalde Dracula for en "shapeshifter".

Det betyder dog også, at der er meget pres på skulderne på de skuespillere der vælger at påtage sig rollen, og det pres hviler nu på danske Claes Bangs, der spiller Dracula i Netflix-serien af samme navn, som er udviklet af nogle af hovederne bag blandt andet Doctor Who og Sherlock.

Dracula

Dracula er en serie i bare tre afsnit, der hver især har spillefilmslængde. Det er udsædvanligt hvis man kigger på den bredere branche, men ikke hvis man sammenligner med Steven Moffat og Mark Gatiss' tidligere kæmpesucces Sherlock, der også konstruerede sæsoner som et par sammenhængende men stadig separate spillefilm. Selvom Dracula er en kende mere sammenhængende, så er det stadig tre relativt adskilte fortællinger vi her har med at gøre, og selve længden er med til at give hver af disse luft til at udvikle respektive særpræg.

Hovedpersonen her er selve Dracula, og ikke nødvendigvis hans banemand Van Helsing, eller hans mange ofre. Det er umiddelbart allerede der et mærkværdigt narrativt valg, der gør at vi konsekvent fra start af overeksponeres af seriens primære skurk, der relativt hurtigt mister sin mystik, og den uhygge der naturligvis følger med ubesvarede spørgsmål. Afsnittene kan let opsummeres som værende en introduktion, en rejse i hans selskab og ankomsten til en ny verden. Løbende tilføjes nye faktuelle betragtninger til Draculas myte, altså hvad et bid egentlig betyder, hvordan han anskuer hans ofre, og hvordan han manipulerer for at få hvad han vil have. Det er, i sidste ende, et relativt dybt karakterportræt, som godt nok ikke forsøger at tilføje noget synderligt nyt til myten, men som nu alligevel formår at give os en forfriskende fortolkning af kildematerialet.

Dracula

Og helt foran er naturligvis Claes Bang, der giver karakteren et lettere sexet og nærmest attraktivt islæt. Her er Dracula ikke noget rallende monster, men snarere en manipulerende, charmerende og alvidende skurk, som har brugt århundreder på at udvikle sine skærpede sanser, sit mennesketække og sine overnaturlige evner. Godt nok er han ikke synderligt uhyggelig, men Bang giver karakteren en anden dimension, en måske mere realistisk identitet som dukkefører snarere end tørstende supermonster. I det hele taget er Bangs præstation seriens absolutte højdepunkt, og han formår både at bibeholde sit "cool" i de situationer hvor Dracula bør være mest overlegen, samt være mere fysisk, desperat og direkte dyrisk når scenerne kræver det. Resten af det etablerede cast udgøres faktisk kun af Agatha Van Helsing, spillet af Dolly Wells, som dedikerer sit liv til bekæmpelsen og studiet af Dracula, og sammen danner de seriens centrale konflikt, som holder energien oppe når selve strukturen falder sammen.

Desværre er det nemlig sådan, at seriens struktur ofte ikke formår at bibeholde energien fra de solide skuespillerpræstationer. Først og fremmest er den meget opdelte struktur ikke noget der faktisk giver energi til serien, og man sidder tilbage og ønsker at vi egentlig bare var blevet i Transsylvanien, og udforsket slottet, de omkringliggende byer og selve mytens hjemstavn yderligere. I stedet skiftes det ikoniske slot lynhurtigt ud med andre omgivelser, der måske ikke er forvirrende, men trækker fra karakterens ikonografi og mystik. Hele det andet afsnit foregår på et skib, og selvom det er tro mod kildematerialet, så udføres det bare ikke på nogen synderligt spændende facon. Seriens er så besat af ideen om at det skal være en slags odyssé for Dracula, og det eneste man som seer sidder tilbage med er følelsen af at det hele er gået både for hurtigt og for langsomt på samme tid.

Dracula

Samtidig indeholder netop denne fortolkning af Dracula nogle ret rystende tonemæssige skift, som ikke vil føles forstyrrende for alle, men for mig var det direkte distraherende. Gys undergraves af platte vittigheder, seksualitet erstattes pludselig af banale action-sekvenser. Det er noget Gatiss of Moffat har gjort før med eksempelvis Sherlock, der ret hurtigt kan skifte gear imellem eksempelvis thriller-elementer og direkte slapstick-komik, men her, når nu det er meningen at vi skal frygte Dracula, så er det med til at underminere den trussel han udgør. Det er en skam, for Claes Bang giver virkelig sit alt til karakterens mange sider, og er virkelig en solid søjle hele vejen igennem, men når han for 10. gang i samme afsnit skal lave en blodsugerjoke, så bliver det bare drøjt i længden. Uhyggelig er han i hvert fald ikke.

Selve serien er ganske flot at se på det meste af tiden, og både kostumer, sminke og særligt visse semi-praktiske effekter tager sig ganske godt ud. Det gør kun de tonemæssige skift endnu mere mærkværdige når nu der er blevet insisteret på at serien skal have dette voldelige og blodige islæt. Særligt én sekvens hvor Dracula kravler ud af maven på en ulv er overbevisende, og det er efterhånden skønt at store netværker som Netflix tillader skaberne at slippe restriktionerne, og lave de scener de ønsker at lave. Men igen - det lader bare ingen vegne, for tænk nu hvis serien bare var blevet i og omkring slottet - alle de dunkle afkroge med særligt forstyrrende effekter vi kunne have oplevet! Men nej, sådan går det ikke, og de uhyggelige sekvenser der nu engang er er stort set alle sammen i første afsnit.

Dracula er ikke nogen dårlig serie, og alene på grund af Claes Bangs præstation er den et kig værd, men nogen værdig efterfølger til eksempelvis Sherlock, nej, det er det ikke. Serien er for stilforvirret, for ujævn i sit tempo og mangler simpelthen den afgørende uhygge, der har gjort nogle af de andre Dracula-fortolkninger så mindeværdige.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Dracula

Dracula

SERIES-TEKST. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Vi anmelder Netflix' og BBC's nye fortolking af den ikoniske myte med danske Claes Bang i hovedrollen.



Indlæser mere indhold